Apps

Vandre-apps

Der findes en række apps til smartphones, som kan bruges til at opmåle og tegne din vandretur og senere følge det samme spor. App'en udnytter telefonens indbyggede GPS til bestemmelse af din position.
De fleste er udviklet med henblik på løb og cykling, men kan også sagtens bruges til vandring. Nogle få er udviklet direkte med vandring for øje. Fælles for alle er, at de bestemmer din position, måler turens længde og forbrugt tid, angiver aktuel hastighed og gennemsnitshastighed, samt tegner det spor du har gået og giver dig mulighed for at se en højdeprofil over din tur. De fleste løbe-apps giver dig også oplysninger om kalorieforbrug. Mange af programmerne har en hjemmeside, hvor man kan udveksle spor med andre brugere, og de fleste programmer giver også mulighed for at konvertere dine spor til GPX-filer, som kan udveksles med andre programmer.
For en vandrer er kortbaggrunden vigtig. Nogle af løbeapps'ene bruger GoogleMaps som kort, og for en vandrer er det ofte utilstrækkeligt, da man kun kan se veje, men ikke stier. Her er det gratis OpenStreetMap mere velegnet. Bedst er dog de, der (for Danmarks vedkommende) bruger Geodatastyrelsens detaljerede kort.
Nedenfor er omtalt nogle af de mest populære. Der er udviklet en lang række til Android-smartphones og til iPhones, men ikke særlig mange til WindowsPhone.

Klik på logoet for at komme til udgiverens egen beskrivelse.

Apps til navigation og måling:

viewranger logoViewranger 
Giver dig mulighed for at opmåle og tegne dit spor og efterfølgende følge det.
Kan bruges online og offline. Appen bruger som udgangspunkt online-kortet  'OpenStreetMap', som er gratis. Der kan vælges mellem andre gratis online-kort. Onlinekortene kan downloades og bruges offline. For ca. 300 kr kan man installere Geodatastyrelsens 1:25000 Danmarkskort (4 cm-kortet), som fungerer offline. Dette er klart det bedste til vandring i naturen.
Hvis du opretter en profil på www.myviewranger.com har du mulighed for at se dine spor og ruter på stor skærm på computeren. Du kan også tegne forslag til ruter, som du senere synkroniserer med telefonen og kan afprøve ude på turen. Du kan også via profilen dele dine ruter offentligt, samt se og bruge ruter, andre har lagt ud. Dine ruter og spor kan konverteres til GPX-filer, som kan udveksles med andre GPS-programmer.
Viewranger anbefales af Dansk Vandrelaug, som med mellemrum arrangerer kurser i brug af appen.
Viewranger fås til Android og iPhone.

 

TopoTopo GPS
Topo GPS bygger også på Geodatastyrelsens 1:25.000 Danmarkskort. Topo GPS har ikke så mange funktioner som Viewranger; men er kortet er til gengæld væsentligt billigere: 30 kr.
Der er de allermest nødvendige funktioner: Måling og optegning af tilbagelagt strækning, forbrugt tid, hastighed og gennemsnitshastighed samt aktuel position.  Man bestemmer selv, hvor store udsnit af landet, man vil have liggende offline på telefonen, og det er let at tilføje og slette kortfelter.
Der findes (august 2016) geodætiske kort til de skandinaviske lande, Holland, New Zealand, Frankrig, Belgien, Storbrittanien samt 4 tyske delstater. Og flere forventes at komme til. Priserne varierer for de forskellige lande: 30 kr for hver af de skandinaviske lande samt Holland og New Zealand., 60 kr for hver af de tyske delstater. De øvrige lande køber man i mindre kortfelter á 7 kr, hvilket bliver relativt dyrt. Herudover findes et OpenStreetMap-kort til hele verden for 31 kr.

 

Osmand 17

OsmAnd
Giver dig mulighed for at opmåle og tegne dit spor og efterfølgende følge det.
Appen bruger som udgangspunkt kortet 'OpenStreetMap', som er gratis. Det downloades og fungerer offline. Appen er gratis med brug af op til 6 kortudsnit (Danmark er ét kortudsnit). Har man brug for mere giver den fulde version afgang til kort fra hele verden for ca. 50 kr. Dine ruter og spor kan konverteres til GPX-filer, som kan udveksles med andre GPS-programmer.
OsmAnd kan også bruges som navigationsudstyr i bil, på cykel eller gående i byen. OsmAnd er oprindeligt udviklet til Android, men findes som noget nyt også til iPhone.

 

EndomondoEndomondo
Endomondo er måske den populæreste løbe- og sports-app. Og som en af de få findes den også til Windows Phone.
Endomondo bruger Google-maps som kortbaggrund. App'en kan som de andre opmåle og tegne dine ruter, som kan deles med andre Endomondobrugere. Mod betaling (abonnement) kan man slippe for reklamer og få en del flere funktioner med. Endomondo findes til Android, iPhone og Windows Phone.

 

 

mapmywalkMapMyWalk
MapMyWalk minder i opbygning og funktion en del om Endomondo, men er målrettet vandrere/gående. Den har bl.a. en funktion, hvor du kan registrere om du spiser og drikker nok på din vandretur. MapMyWalk bruger OpenStreetMap som kortbaggrund. Der er også et forum til deling af spor og ruter, men der er endnu ikke rigtigt noget i Danmark. Den findes til iPhone og Android.

 

GPSies 17GPSies
GPSies er et fil-delingssystem. Man opretter en profil på computeren og kan uploade sine egne GPX-filer og enten lade dem være private eller offentlige. Man har adgang til andres offentlige filer, som kan søges via et kort eller med søgeord. Tjenesten indeholder en meget stor database med spor, også i Danmark.
Der findes apps til Android og iPhone, hvor man kan bruge de samme funktioner som på PC'en, men også tracke og uploade spor direkte.


Andre vandrerelaterede apps:

hærvejenHærvejen
App'en HÆRVEJEN henvender sig til dig der er på vandre- eller cykeltur på Hærvejen. App'en indeholder detaljerede kort over Hærvejsruterne, som kan gemmes på telefonen, så man kan finde vej uden at skulle bekymre sig om dårlig netforbindelse. Hvis GPS'en er tændt vises hvor på kortet du er.
I app'en kan man se spisesteder, overnatning, indkøbsmuligheder og attraktioner mm. langs Hærvejen. App'en fortæller også historier om Hærvejens natur og historie. Vær opmærksom på, at kortene fylder rigtig meget i telefonens interne lager og ikke fungerer hvis de flyttes til et eksternt hukommelseskort; hent evt. kun de strækninger, du skal bruge. App'en findes til Android og iPhone.

vandretureVandreture
Med Vandreture kan du finde vandreture overalt i danmark.
Med Vandreture får du: Vist ruter på kort, rutevejledning på ruten, over 700 ruter i hele Danmark, beskrivelse af de enkelte ruter, mulighed for at finde ruter der er tæt på.
App'en findes kun til iPhone og koster ca. 8 kr.

 

 

ShelterShelter
Med app'en Shelter kan du finde vej til alle de sheltere og primitive teltpladser, som er indberettet til Naturstyrelsen. De fleste steder er forsynet med en kort beskrivelse og evt. en vejledning i, hvordan det findes. Små piktogrammer viser stedets faciliteter. Ved at tappe på kortet kan man få vist GPS-kordinater.samt din aktuelle afstand til stedet.
App'en er gratis og findes til iPhone og Android.

 

112

112 - Danmarks officielle 112-app
Brug app'en 112 i nødsituationer. App'en ringer op til alarmcentralen 112 og sender samtidig koordinaterne for, hvor du befinder dig (kræver at GPS'en er slået til).
Appen findes til iPhone, Android og Windows Phone og er gratis

 

 

 

Om apps til Windows Phone:
Som nævnt ovenfor er der endnu ikke udviklet apps til Windows Phone, som direkte appellerer til vandrere. Vi kan håbe de kommer. Men forummet 'Mobile Nations' har samlet en oversigt over de bedste løbe-apps til Windows Phone. Udover Endomondo, som er nævnt ovenfor, kan fremhæves Caledos Runner, som kan udveksle data og har fælles forum med Runkeeper (som findes til iPhone og Android). Se artiklen her.

/VO