Kunst på Hærvejen

Kunst i det offentlige rum

Statens Kunstfond besluttede i 2010 at yde støtte til kunst i det offentlige rum i samarbejde med statslige institutioner, kommuner og andre instanser, der ønsker at få kunst som en del af deres daglige omgivelser.

Offentlige myndigheder og andre institutioner blev opfordret til at indgå i et fælles projekt med Statens Kunstfond om at få opført kunstværker hvor offentligheden har adgang.

Viborg Turistbureau bød ind med Hærvejen som tema for kunstværkerne.

Tolv kunstnere med hver deres arbejdsfelt fra kunsthåndværk, design, arkitektur, billedkunst og scenografi til litteratur giver deres bud på Hærvejen som mentalt og fysisk rum med værker langs vandre-, cykel- og rideruten fra Viborg til den dansk tyske grænse i syd. Hver kunstner fik bevilget 400.000 kr. til at udforme et frit værk. Præmissen lød: hellere et ideelt drømmeprojekt indenfor den økonomiske ramme end en bunden opgave.

 Kunst på Hærvejen

Her er et udpluk af kunstnerne og deres værker langs Hærvejen

  1. Keramikeren Ursula Munch-Peteresen med værket "Hærvejens tidstavle"
    læs mere her

  2. Keramikeren Bente Skjøttgaard med værket "Ko-spor på vejen"
    læs mere her

  3. Designere Ole Jensen med "En regnvejrskutta"
    læs mere her

  4. Billedhuggeren Sophia Kalkau med værket Lenticula
    læs mere her

  5. Billedhuggeren Martin Erik Andersen med værket "Skulpturelle indgreb"
    læs mere her

  6. Fotografen Per Bak Jensen med: Fotografier fra Hærvejen
    læs mere her

  7. Arkitekten Tage Lyneborg Et tårn på Hærvejen i Kompedal Plantage
    læs mere her