Find stierne i Danmark

Der findes ikke nogen samlet oversigt over de afmærkede stier i Danmark,
men her er nogle ideer til at finde dem.

Med mindre man lige er kommet forbi en folderkasse, så er det mest oplagt at gå en tur på biblioteket. Her er som regel en hylde med foldere over de lokale stier. Man kan også prøve på det lokale turistkontor og på kommunens borgerservice.

Endelig så har Sekretariatet på Kultorvet stort set alle foldere. Prøv at kontakte dem, om de kan hjælpe.

  • Dansk Vandrelaug godkender og certificerer de bedste vandrestier i Danmark som kvalitetsstier. Find dem hér.
  • Naturstyrelsens Vandreture, som før hed Vandreture i Statsskovene, er et skoleeksempel på brugervenlig turvejledning og naturformidling, og selv om oplaget forlængst har passeret millionen, så går folderne stadig som varmt brød.
  • Naturstyrelsen har også udgivet en række andre foldere, som kan være gode at få inspiration fra..
  • Naturstyrelsens UdiNaturen-kort indeholder en del cykelruter, vandreruter, løberuter, ridestier og mtb-ruter
  • Friluftsguiden.dk viser ruter og faciliteter på Sjælland, Hovedstadsområdet og Nordjylland indenfor: vandring, cykling, motion, sejlads, ridning og specifikke temaer. Friluftsguiden.dk er udviklet af Regionalt Netværk for Rekreative Ruter i Region Sjælland. Data er tilvejebragt af kommunerne samt bl.a. museer, grønne foreninger, menighedsråd, naturvejledere, lokalhistorikere, Dansk Vandrelaug og Dansk Cyklistforbund. Herudover er der hentet data om overnatning, spisesteder og lignende fra Guide Danmark, der igen har oplysningerne fra de lokale turistbueauer eller tilsvarende.
    Friluftsguiden benytter en web-app, som kan tilgås hér: QR Kode
  • Spor i Landskabet www.spor.dk er et landsdækkende projekt startet i 1997, hvor private lodsejere i samarbejde med lokale foreninger afmærker trampestier på deres arealer og giver adgang til privatejede natur- og kulturlandskaber.
  • Dansk Skovforening udgiver en del foldere om vandreture i deres skove - foldere.
  • Hjertestier er ruter, som er afmærket og beskrevet af Hjerteforeningen. - foldere
  • Kløverstier er et nyt koncept, der blev startet af Friluftsrådet og Nordea-fonden. I efteråret 2011 blev de første Kløverstier indviet over hele landet.
  • Kommunale hjemmesider har ofte en liste over lokale stier. 
  • I forbindelse med OpenStreetMap-projektet opdateres løbende en wiki-liste over de afmærkede stier på dette kort. Hvis man trykker på view i højre kolonne vil man få vist ruteforløbet på et OpenStreetMap-kort.
  • Flere kommuner har udgivet Friluftskort, hvor der som regel er vist stier i et større område.
  • Bogen Vandreruter i Danmark
  • Google: "vandreture i Danmark"
  • Google: "vandreruter i Danmark"
  • Friluftsrådet har for Nordeafonden udgivet rapporten Rekreative stiet i Danmark 2013, som giver et samlet landsdækkende overblik over stier, ruter og spor. Den inspirerer og vejleder i planlægningen af kommende stier, ruter og spor.
  • En nationalpark er et fredet naturområde som en stat forvalter for at beskytte og vise landets dyre- og planteliv og/eller vigtige og særegne naturværdier. Naturstyrelsen har lavet en samlet guide over nationalparkerne, der kan ses her.
  • Læs mere om de danske naturparker på Friluftsrådets hjemmeside (klik hér).

Du kan også finde mange gode forslag til ture hér.

Til smartphones

top

Kvalitetsstier

 
 

Bliv medlem nu ...

- og deltag i vore mange vandreture i hele Danmark og udlandet. Med et landsdækkende medlemskab vil vore erfarne turledere give dig oplevelser i naturen på alle årstider. Vi tilbyder også kurser, foredrag og en række fordele til dig som medlem.

Bliv medlem

Turområder

Bornholm Sydsverige Storkøbenhavn Nordsjælland Roskilde Østsjælland Sydvestsjælland Storstrøm Nordvest Sjælland Sydfyn Fyn nord Nordtyskland Sønderjylland øst Sydvestjylland Trekantområdet Midtvestjylland Søhøjlandet Limfjord syd Aarhus Bugt Østjylland Himmerland-Aalborg Nordvest Vendsyssel Øvrig udland Østjylland