Fysiske skader

Insektbid m.m.
Myg, bier, hvepse med mere
Smør med Etono. Hvis der kommer en kraftig hævelse, så tilbyd eventuelt en Zyrtec, men kun hvis turdeltageren ikke i forvejen har taget antihistamin. Hold øje med turdeltageren. Lægehjælp kan være nødvendig.


Stikfluer (klæg)
Forsøg at suge giften ud. Smør med Etono. Tilbyd en Zyrtec, men kun hvis turdeltageren ikke i forvejen har taget antihistamin. Hold øje med turdeltageren. Lægehjælp kan være nødvendig.


Flåt
Gør turdeltagerne opmærksomme på problemet.
Hjælp eventuelt med at fjerne den med en pincet. 


Hugormebid
Køl bidstedet med vand. Lægehjælp er nødvendig.


Brændenælder
Smør den irriterede hud med Etono. Hvis et stort område er ramt, så tilbyd eventuelt en Zyrtec, men kun hvis turdeltageren ikke i forvejen har taget antihistamin. Hold øje med turdeltageren. Lægehjælp kan være nødvendig.


Brandmænd
Skrab den angrebne hud fri for nældeceller. Hvis der er stor irritation, så tilbyd eventuelt en Zyrtec, men kun hvis turdeltageren ikke i forvejen har taget antihistamin. Hold øje med turdeltageren. Lægehjælp kan være nødvendig.


Små sår
Små sår og rifter renses med vand og sæbe eller en desinficerende renseserviet. Sæt eventuelt et compeed eller plaster på, men vær opmærksom på risikoen for betændelse.


Større sår og læsioner
Større sår og hudafskrabninger renses ligeledes så godt det lader sig gøre og dækkes af et sterilt kompres. Ved kraftig blødning er det vigtigst at standse den ved at løfte det sårede sted over hjerte niveau, dække såret sterilt og lægge en fast forbinding. Lægehjælp kan være nødvendig.


Dybe snitsår
Ved dybe snitsår luk såret med et par sommerfugle, løft det sårede sted over hjerte niveau, dæk såret sterilt og læg en fast forbinding. Lægehjælp kan være nødvendig.


Sprøjtende blødninger (pulsåreblødning)
Tryk straks tommelfingeren i såret mod det sted hvorfra blødningen kommer.
Læg den tilskadekomne ned.
Løft hvis muligt såret over hjerte niveau.
Få en anden til at tilkalde ambulance/læge.
Læg efter et par minutter en trykforbinding.


Forstuvninger og brud
Hvis muligt sænk det skadede sted ned i koldt vand. Hvis kulden opleves behagelig, er der stor risiko for brud. Hvis bruddet er åbent, dæk såret sterilt. Støt brudstedet af uden at flytte på det. Tilkald hjælp.
Hvis kulden er ubehagelig, er det sandsynligvis en forstuvning. Efter afkøling, læg en støtteforbinding efter tegning på bilag, og hold ledet mest muligt i ro.
Ved tvivl, behandl som brud.

Kvalitetsstier

 
 

Bliv medlem nu ...

- og deltag i vore mange vandreture i hele Danmark og udlandet. Med et landsdækkende medlemskab vil vore erfarne turledere give dig oplevelser i naturen på alle årstider. Vi tilbyder også kurser, foredrag og en række fordele til dig som medlem.

Bliv medlem

Turområder

Bornholm Sydsverige Storkøbenhavn Nordsjælland Roskilde Østsjælland Sydvestsjælland Storstrøm Nordvest Sjælland Sydfyn Fyn nord Nordtyskland Sønderjylland øst Sydvestjylland Trekantområdet Midtvestjylland Søhøjlandet Limfjord syd Aarhus Bugt Østjylland Himmerland-Aalborg Nordvest Vendsyssel Øvrig udland Østjylland