Det hitter at vandre
Gåture er blevet det nye sort.
Det mærker man i Dansk Vandrelaug, der i løbet af de sidste par år har fået 2.000 nye medlemmer.
Se indslag ved DR: Video
Turene byder ofte på seværdigheder og fortællinger om de huse og egne, deltagerne passerer på turen og det er populært.
De fleste af vandrerne er i aldersgruppen 60-plus, og de sætter også pris på den sociale del af vandreturen.
De mange kilometer giver nemlig ikke bare frisk luft og motion, men ofte også nye venner og bekendte. Samtidig er motionen af en type, som gør at rigtigt mange kan være med - også selv om kroppen ikke længere er helt ung og måske er plaget af en skade eller to.