5 dage med oplevelser på Fejø Kammermusikfestival 26 til 30/7-2017

Vi var 24 musikelskere som havde tilmeldt os festivalen. Måske havde nogle af os betænkeligheder mht vejret og vi havde måske også set, hvordan Roskilde Festivalen druknede i mudder. Men hvad vover man ikke for at høre noget god musik. Programmet kunne forinden ses på ”nettet”.


Onsdag  fra Sjælør St. fulgtes vi i bussen med eendags-deltagerne, som skulle hjem samme aften. Vi stod af bussen ved Kragenæs Havn på Lolland, hvorfra vi samlet vandrede forbi Dodekalitten til Ravnsborg Voldsted, Lollands Alper, Birket Kirke, Bavnehøj tilbage til Dodekalitten. (Dodekalitten er beskrevet i Vandreliv nr. 4). Bussen sejlede imens med vor bagage til Fejø og retur til Kragenæs.


Her hørte vi en koncert i samarbejde med Ensemble Storstrøm. Vejret var upåklageligt og der var en god stemning blandt festivalgæsterne. Gåtur til havnen. Ferieholdet tog færgen til Fejø og blev indkvarteret på Vandrehjemmet, nogle på Kernegården. Flere der havde lejet cykler, for der var langt at gå når vi skulle mødes. Desværre var der ikke cykler nok. Vi delte opgaver som var at  arangere morgenbord eller betjene opvaskemaskine. Vi skulle tage mad med hjemmefra til frokostpakker, men vi fik morgen- og aftensmad.


Der var fællesspisning på Skolen lige i nærheden hver aften sammen med de andre festivalgæster og musikerne, og det var en oplevelse at komme så tæt på de dygtige musikere, af hvilke jeg i DR Koncerthuset har hørt bl.a. Marianna Shirinyan, klaver,  Andreas Brantelid, cello og Daniel Rowland, violin. Der var også musikere fra udlandet.


Torsdag  sejlede vi frem og tilbage fra Fejø til Kragenæs, fra Kragenæs til Femø i strålende solskin. Vandring 13 km. Så Femø Kirke med de spændende kalkmalerier. Tilbage fra Femø til Kragenæs og ny færgefart til Fejø. Koncert i Fejø Kirke kl. 17, som de hurtige vandrere nåede. Aftensmaden bestod af lækker lakseanretning med salater til.


Fredag   Vi vandrede faktisk fra den ene koncert til den anden: På Skolen (Fejø- Børne og Kulturhus) kl. 12, på Kernegården kl. 14, i Fejø Kirke kl. 17, i Pakhuset Dybvad Havn kl. 21.30. Jeg må tilstå at jeg kun nåede 2 koncerter den dag, men hvor var de pragtfulde! Koncerten på Skolen kaldte de for en Malekoncert, fordi børnene sad på gulvet i den store sal og malede nogle fine malerier, mens musikerne spillede.  Fejø-beboerne gjorde meget ud af deres haver med smukke blomstrende planter, og Fejø er også kendt for sine æbler. Grillaften udendørs.


Lørdag  Vandring ud ad dæmningen til Skalø. Vi kom forbi lange æbleplantager. Koncert på Skolen kl. 13. På Skolen kl. 17 var der fællesspisning udendørs. En fantastisk buffet som de lokale beboere havde lavet. Vin hver aften til maden. 10 store lagkager til deling pyntet med noder. Vi havde fået besked på at tage fint tøj med, så det var rigtig festligt. Dog var det ikke alle der skiftede sportstøjet ud. Valsekoncert kl. 18.3o med Florian Krisper og festivalorkestret. Vi blev lokket til fællesdans ved tonerne af wienervalse. Senere dansede vi pardans indendørs, også  wienervals. Hvad betød det at der ikke var så mange herrer at danse med, der var jo nok damer at valse med. Det er længe siden jeg har moret mig så godt. Aftenkoncert kl. 21 med bl.a Daniel Rowland, violin, Nikolaj Hess, klaver og Georg Breinschmid, kontrabas som gav et fantastisk jazznummer.


Søndag  kom bussen med eendagsholdet, som vi skulle følges med hjem til Sjælør St.  Vandring sammen med dem på Fejø. Koncert i Fejø Kirke kl. 17. Der var lange køer. I pausen gik folk udenfor og blev overrasket af skybrud. Alle styrtede til indgangen men kunne ikke komme ind af den smalle kirkedør, så vi var mange der blev gennemblødte. Men ellers havde vi kun 1 dag med regn. Bussen kørte os alle fra Kirken til færgen til Kragenæs og så hjemad. Det havde været nogle uforglemmelige oplevelser og kostede kun 2000 kr.


                                                                                                                    Turledere var Anita Garbers og Tove Skands


Kvalitetsstier

 
 

Bliv medlem nu ...

- og deltag i vore mange vandreture i hele Danmark og udlandet. Med et landsdækkende medlemskab vil vore erfarne turledere give dig oplevelser i naturen på alle årstider. Vi tilbyder også kurser, foredrag og en række fordele til dig som medlem.

Bliv medlem

Turområder

Bornholm Sydsverige Storkøbenhavn Nordsjælland Roskilde Østsjælland Sydvestsjælland Storstrøm Nordvest Sjælland Sydfyn Fyn nord Nordtyskland Sønderjylland øst Sydvestjylland Trekantområdet Midtvestjylland Søhøjlandet Limfjord syd Aarhus Bugt Østjylland Himmerland-Aalborg Nordvest Vendsyssel Øvrig udland Østjylland