Rejseindtryk

Postkort fra Avnstrup

 

postkort avnstrupPå en rask vintertur fra Avnstrup til Borup mødte vi dette stykke ældgammel landskabskunst. Eller kunsthåndværk er det vel; for det har tjent et meget praktisk formål engang, da her ikke voksede skov, men gik græssende dyr omkring.
Men hvorfor så mange diger så tæt på hinanden? Er fredskoven udvidet flere gange og har fået nyt dige hver gang? Eller er det flere ejeres jordstykker, der har mødtes her? Og er den store sten i forgrunden beregnet til bænk eller trappetrin? Er det den virtuose digebygger, der for sin egen fornøjelses skyld har leget med formerne?
Sådan et syn varmer på en kold dag. Det er en hilsen fra en tid, hvor man havde tid til at kæle for kvaliteten og det personlige udtryk i landbrugets bygninger.

Hilsen fra Bjørn Pedersen, Roskilde, 20-10-05

Postkort fra Galicien

 

postkort galicienTidlig morgen afgår flyet mod Lyon og ved midnatstid ankommer jeg til Bayonne på grænsen mellem Frankrig og Spanien.
Drømmen, at vandre på Pilgrimsruten fra Jean Pied de Port til Finisterre, verdens ende, er pludselig virkelighed. Dagen starter med flot solskin, men efter nogen tids vandring vælter regnen ud af et tiltagende skydække. Turen i Pyrenæerne er krævende, da landskabet er konstant stigende og sol og regn afløser hinanden, men sidst på dagen kommer klosteret Roncesvalles en træt pilgrim til undsætning.
Landskabet mod Pamplona er varieret, smukt og grønt, her er mange små klukkende vandløb. De daglige vandringer og aftensmåltider krydres med de forskellige nationaliteter, der pludselig er del af min hverdag. Vejen, vi følger, er markeret med en gul pil eller en muslingeskal, livet føles ufatteligt enkelt.
Fremme i Frómista må jeg erkende, at min ene tå har det ”skidt” . Jeg besøger el doctor og rådes til at bruge bus og tog de næste 8 dage. Tanker, følelser, alt i mit indre er i kaos, er det nu, jeg skal opgive, vende om og rejse hjem eller?

Postkort fra Lesbos

 

postkort lesbosEn stille, smuk aften på den græske ø Lesbos havde jeg og en rejseledsager fundet et herligt lille spisested, som lå tæt ved havstokken, og hvor duften af rådden tang slog os i møde med varieret styrke.
Første ret var lige blevet serveret, og det var traditionen tro stegte lammeribben med frisk salat fra baghaven. Vi nød den lokale retzina og følte os virkelig oven på, da jeg pludselig mærkede en hård genstand blive trykket ind i ryggen, fulgt af en rallende dyb lyd, som hurtigt gik over i små gryntelyde.

Postkort fra Estland

 

postkort estlandSå fik jeg endnu en stump fjernvandrevej med i samlingen. Jeg samler nemlig på oplevelser langs de europæiske fjernvandreveje.
Denne gang gjaldt det den nyeste del af E9. Den har jeg tidligere prøvet i Flandern, i Glückstadt og ved Rostock. I 1995 blev 9 etaper i Estland indviet, og det var turen syd for Tallinn ved Laulasmaa jeg fik mulighed for at teste.

Postkort fra Hallands Väderö

 

postkort sverigeVi har slået os ned på den brede stenstrand, vandrefødderne befris straks for støvler og sokker, og madpakken hives op af rygsækkene. Bag os oppe i græsset går en flok heste, og ude fra havet høres nogle enkelte badende og så mågerne.

Postkort fra New Zealand

 

postkort new_zealandHvem mon man møder i en hytte på en af New Zealands store vandreruter? Selvfølgelig dem der går på stierne og har brug for overnatningsmuligheder. Men hvem er de? Hvilke tanker gør de sig?

Postkort fra Møn

 

postkort moens_klintTak til DVL, Turudvalget, Kbh. afdeling, for en vidunderlig dejlig dag ved Mønt Klint lørdag den 21. juni. Vejret var i top, farvespillet i vandet ved klinterne uforglemmeligt. Turen over strandstenene var næsten for kort. Og dog, forude ventede en lang, hård opstigning ad den nye stejle trappe…! Denne perle tåler et snarligt gensyn. 

Med venlig hilsen, Astrid B. Jensen 31-08-08

Postkort fra Yorkshire

 

postkort yorkshireI juni måned var jeg til bryllup i York, men der blev også tid til en vandretur i det smukke Yorkshire.
Turen startede under en gammel jernbanebro, og vi fulgte en gammel pilgrimsrute ind gennem skoven. Stien var belagt med flade sten, som gjorde det mere bekvemt for pilgrimmene. Efter skoven kom vi ud i Moor området. Lyngen var ikke sprunget ud, men det var ikke svært at forestille sig, hvor smuk den må være i blomstringstiden.

Postkort fra Skåne

 

postkort skaaneForåret viste sig fra sin allersmukkeste side den 10. maj, hvor Malmø-Lund vandrerne havde inviteret Lyngby Afdelings medlemmer på en tur i det herlige Skåne i anledning af afdelingens 70 års jubilæum.

Kvalitetsstier

 
 

Bliv medlem nu ...

- og deltag i vore mange vandreture i hele Danmark og udlandet. Med et landsdækkende medlemskab vil vore erfarne turledere give dig oplevelser i naturen på alle årstider. Vi tilbyder også kurser, foredrag og en række fordele til dig som medlem.

Bliv medlem

Turområder

Bornholm Sydsverige Storkøbenhavn Nordsjælland Roskilde Østsjælland Sydvestsjælland Storstrøm Nordvest Sjælland Sydfyn Fyn nord Nordtyskland Sønderjylland øst Sydvestjylland Trekantområdet Midtvestjylland Søhøjlandet Limfjord syd Aarhus Bugt Østjylland Himmerland-Aalborg Nordvest Vendsyssel Øvrig udland Østjylland