Det sker at man på en tur i skoven, ikke mindst om efteråret, får øje på en sælsom mennesketype: Bevæbnet med kurv og kniv, med bagen oppe og med hovedet ved skovbunden går personen søgende omkring. Det er svampeplukkeren, der er på jagt efter noget godt at putte i sin kurv.
De fleste svampeplukkere er ude efter de gode spisesvampe: Kantareller, Karl Johan-svampe, østershatte, champignoner og mange andre kulinariske oplevelser. Det kan dog også være, at de er ude efter gode svampe til at farve garn med, bl.a. forskellige arter af slørhatte og skørhatte. Eller få er måske ude efter de så kaldte ’Magic mushrooms’. 
Efteråret er højsæson for at samle svampe, men gode spisesvampe kan også findes på andre tider af året. F.eks. skal du ud om foråret, hvis du gerne vil have morkler i din kurv. Almindelig kantarel har normalt sin højsæson om sommeren, men kan dog sagtens findes om efteråret.

De uundværlige svampe
Selvom det normalt er sæsonbestemt, hvornår vi finder de fleste svampe i naturen, betyder det dog ikke, at svampene ikke er der på de andre årstider. Det er bare ikke disse tidspunkter, de formerer sig på. Det, vi ser af svampen, er nemlig kun det, vi kalder frugtlegemet. Det svarer stort set til æblet på et æbletræ. Resten af svampen lever og vokser nede i jordbunden, inde i træet og i det døde ved, eller hvor vi nu finder frugtlegemet. En svamp består normalt af svampehyfer, der er mikroskopiske celletråde. De vokser i eller på det, de lever af. Hvis du f.eks. finder en svamp på en træstub, er der stor sandsynlighed for at denne svamp lever af at nedbryde træstubben, og dens hyfer vokser og forgrener sig i et fintmasket net inde i stubben. Dette net af hyfer kaldes for et mycelium. Svampes evner til at nedbryde dødt plantemateriale gør dem helt uundværlige i det økologiske kredsløb.

Et smart samliv
Ikke alle svampe lever dog af at nedbryde, en stor del lever i tæt samliv (symbiose) med levende planter. En særlig form for samliv er ’mykorrhiza’, der betyder ’svamperod’. Her vokser svampehyfer ind i planterødder, og et samliv til gensidig nytte dannes. Svampen hjælper planten med at optage næringsstoffer, noget den med sit fint forgrenede mycelium er langt bedre til end plantens egne rødder. Til gengæld kan planten lave sukkerstoffer ved hjælp af fotosyntese, og det får svampen som modydelse fra planten.
Mange af vores mest skattede spisesvampe er mykorrhiza-svampe, f.eks. kantareller, rørhatte og trøfler. Men også blandt de giftigste af vores svampe findes der mykorrhiza-svampe, f.eks. fluesvampene. Alle disse svampe danner mykorrhiza med forskellige skovtræer bl.a. bøg, eg, birk, fyr og gran.

Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor netop trøfler, kantareller og Karl Johan er dyre at købe i butikkerne modsat nogle af vores andre værdsatte spisesvampe som champignon og østershat, der lever af at nedbryde dødt organisk materiale. Champignon og østershat kan vi dyrke i stor stil, men mykorrhiza-svampene er afhængig af værtstræer, der ofte er gamle træer. Vi må derfor ud i det fri og samle dem og tage til takke med, hvad naturen giver os.

Verdens største organisme
På grund af svampes vækstform af mikroskopiske hyfer, bliver de under en fællesbetegnelse med bakterier kaldt for mikroorganismer. Man skal dog ikke lade sig narre af denne beskedne placering blandt klodens allermindste livsformer. Selvom en svampehyfe er mikroskopisk i tværsnit, kan et mycelium være imponerende stort. I bare et gr. almindelig skovjord kan man finde op mod 200 m. svampehyfer! Og det er inden for svamperiget, at verdens største organisme skal findes. Blandt honningsvampene er der fundet nogle gigantiske individer, f.eks. er der i Oregon, USA fundet en honningsvamp, der med mycelium dækkede 890 ha. Det svarer til mere end 1200 fodboldbaner! Disse gigantsvampe er ofte flere tusinde år gamle og vejer flere hundrede ton, mere end selv den største blåhval.

Svampe har deres eget rige
Ud fra den måde, vi ser mange af vores svampe vokse på, nemlig som paddehat, er vi tilbøjelige til at placere dem i planteriget. Det er dog helt forkert. Svampe har deres helt eget rige: Svamperiget. De er faktisk tættere beslægtet med dyreriget og dermed os mennesker, end de er med planter!

Svampefestival
Har du lyst til at lære mere om de spændende svampe og ikke mindst se og smage på dem, har du muligheden til efteråret. Foreningen til Svampekundskabens Fremme’fylder 100 år i år og laver i den forbindelse en stor svampefestival i samarbejde med Københavns Universitet. Den vil finde sted 28/9 - 2/10 i Botanisk Have, København. Besøg på festivalen er gratis, og der vil være en masse spændende udstillinger og aktivitetsmuligheder, også for børn. Hver dag vil en mesterkok uddele gratis smagsprøver af dagens svampesuppe. Læs mere om svampefestivalen på hjemmesiden: www.svampefestival.dk 

Bliv svampesamler
Hvis du selv har fået lyst til at kaste dig ud i en anderledes og berigende måde at færdes i naturen på, nemlig som svampesamler, er kurven, kniven og svampehåndbogen helt uundværlig. Jeg vil anbefale Politikens svampebog, der er god til både begyndere og øvede. Den har flotte farvefotos og en visuel bestemmelsesnøgle. Desuden har den afsnit om indsamling af spisesvampe og om de farligste giftsvampe.
Du kan roligt begynde som svampesamler, selvom du ikke synes, du har stort svampekendskab. Langt de fleste svampe er uskadelige for dig, og skulle du støde på en af de giftige, kan det ikke skade dig bare at røre ved den og lugte til den. Du skal bare lade være med at putte svampe i gryden, med mindre du er 100 % sikker på, hvad du står med. Du skal naturligvis heller ikke lægge giftige svampe og spisesvampe sammen i din kurv.
Vil du gerne samle spisvampe, så begynd med nogle få meget sikre arter, lær dem at kende 100 % på nogle sikre kendetegn. Lær også de nærmeste forvekslingsmuligheder at kende. Begynd f.eks. med kantareller eller rørhatte. Tag fx på ekskursion med en svampekender. Foreningen til Svampekundskabens Fremme har afdelinger og laver ekskursioner i hele landet. Læs mere på deres hjemmeside: www.svampe.dk. Du kan også tage på kursus med Dansk Vandrelaug, læs om ’Svampekursus for begyndere’ i sidste nummer af ’Fritidsliv’.

Til top