Vi starter ved Holmsmindes parkeringsplads (mod åen) ved Kongebrogade i Kolding på alle vore ture, såfremt ikke andet er anført.
Søndag, 22/1: Heldagstur i Agtrupskov
Turen er ikke endeligt tilrettelagt, men vil senere blive beskrevet på hjemmesiden www.dvl-kolding.dk. Hvis der er meget sne, kan turen ikke gennemføres. Se nærmere på hjemmesiden eller kontakt turlederne. Tur: Ca. 17 km. Fra: P-pladsen Holmsminde kl. 9.30. Transport: Private biler på delebasis 10 kr. Tilslutning kun efter aftale. Ledere: Hans Juhl, 7557 2519 og Elise Madsen, 7551 8144 eller 6171 8144.
Torsdag, 23/2: Midt i ugen-eftermiddagstur til Strandhuse
Vi mødes på Holmsminde P-plads og går en frisk vintertur til Strandhuse. Efter vejr og føre finder vi veje og stier gennem området og tilbage til byen. Tur: Ca. 5 km. Fra: Kl. 13.00 på P-pladsen Holmsminde. Til: Ca. kl. 16. Ledere: Lilly Filsø, 7550 8504, og Kirsten Sørensen, 6160 4820
Lørdag, 25/2: Heldagstur i Kolding og omegn
Så er chancen der for at prøve at gå en halvmaraton på 21 km. Vi starter fra Rådhuspladsen, bevæger os igennem Dalby og Agtrup og fortsætter ad naturstien til Rebæk. Vi går ad Skamlingvejen tilbage til byen og slutter på Rådhuspladsen. Det meste af turen er på asfalt, men det er en rigtig køn tur. Ledere: Tove og Kurt Schmidt, 7552 8156. Bemærk: Vi mødes på Rådhuspladsen kl. 9.30 og slutter ca. kl. 16.00!
Opdateret: 16-01-2012