Vandreture   Lange ture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

Horsens

Hver onsdag kl. 10.00 mødes Dagdriverbanden på Horsens Banegård til en travetur ude i oplandet for at se, hvad der rører sig i skov, mark, eng og ved kysten. Deltagelse kræver ikke medlemskab, ikke-medlemmer betaler et turgebyr på 5 kr./deltager. Transport på delebasis.
Medbring frokost og drikke, siddeunderlag samt vandreegnet fodtøj og påklædning til årstiden.

1- dagsture: Deltagerpris hvor andet ikke er oplyst: Medlemmer15 kr./deltager, ikke-medlemmer: 30 kr./deltager, børn og unge under 18 år gratis. Hertil kommer transport på delebasis. Som ikke DVL- medlem kan du deltage max 3 gange.
Flerdagsture: Kræver altid DVL- medlemskab. 

Onsdag, 18/1: Palæet på Torvet i Horsens. Hvem boede der?
Bodil Møller Knudsen fra byarkivet vil denne aften fortælle om Torvet og det russiske hof i Horsens og om deres liv i hverdag og fest. Mødested og tid: Ceres Centret, Nørretorv 1-3, kl. 19.00. Husk det er onsdag 18/1 efter en almindelig, men kort onsdagstur omkring Holger Danskeshøj. Pris: kaffe/te og brød 60 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke-medlemmer. Drikkevarer kan købes. Tilmelding senest onsdag 11/1 til Inger Klindt, 7467 1892 eller 2336 1998. Ledere: Inger Klindt og Ans Lauritzen.

Søndag, 22/1: Skovene syd for Aarhus
Oplev skovene syd for Aarhus en vinterdag, hvor vi kan se gennem skoven og nyde det kuperede landskab og skovens vekslende bevoksning samt udsigterne fra kysten. Vi går ad skovveje, spor og gennem vinterløvet. Tur: Ca. 9 km. Fra: Horsens Banegård kl. 10.00. Til: Horsens Banegård ca. kl. 17.00. Tilslutning efter aftale. Husk mad og drikke til frokost og eftermiddag. Pris: Sædvanlig. Transport: 65 kr. Tilmelding senest 20/1 til Egon, 7566 1070/2424 5570, eller nowa@stofanet.dk. Leder: Egon Nowakowski.

Søndag, 19/2: Fastelavnstur
Vi går en tur i området omkring golfbanen i Hedensted. Turen afsluttes med kaffe og fastelavnsboller på Merkurvej 26, Løsning. Fra: Horsens Banegård kl. 10.00. Til: Horsens Banegård ca. kl. 16.30. Tilslutning efter aftale. Pris: for medlemmer 35 kr., for ikke-medlemmer 50 kr. Beløbet dækker turgebyr samt kaffe og boller. Transport: 20 kr. Ingen telefontilmelding før 13/2 og senest 15/2 på 7565 1413. Max 35 personer. Medbring frokost og drikkevarer. Leder: Birte Jensen.
Søndag, 4/3: Rundt om Nørrestrand
Nørrestrand er en tidligere havarm af Horsens Fjord. I 1915 blev der opsat en sluse ved Sundet, som gjorde Nørrestrand til en ferskvandssø. Området er fredet og har et varieret landskab med et rigt plante- og fugleliv samt en spændende kulturhistorie. Turen går ad stier og asfaltveje, og på denne årstid kan sne og is forekomme. Tur: Ca. 13 km. NB: Fra: Forum Horsens, Langmarksvej 53 kl. 10.00. Til: Forum Horsens ca. kl. 15.00. Pris: Sædvanlig. Husk mad og drikke. Tilmelding senest 28/2 7565 7551/2826 3900 til leder: Ingvard Nørgaard.

Opdateret: 16-01-2012