Små sår Små sår og rifter renses med vand og sæbe eller en desinficerende renseserviet. Sæt eventuelt et compeed eller plaster på, men vær opmærksom på risikoen for betændelse.
Større sår og læstioner Større sår og hudafskrabninger renses ligeledes så godt det lader sig gøre og dækkes af et sterilt kompres. Ved kraftig blødning er det vigtigst at standse den ved at løfte det sårede sted over hjerte niveau, dække såret sterilt og lægge en fast forbinding. Lægehjælp kan være nødvendig.
Dybe snitsår Ved dybe snitsår luk såret med et par sommerfugle, løft det sårede sted over hjerte niveau, dæk såret sterilt og læg en fast forbinding. Lægehjælp kan være nødvendig.
Sprøjtende blødninger (pulsåreblødning) Tryk straks tommelfingeren i såret mod det sted hvorfra blødningen kommer. Læg den tilskadekomne ned. Løft hvis muligt såret over hjerte niveau. Få en anden til at tilkalde ambulance/læge. Læg efter et par minutter en trykforbinding.
Forstuvninger og brud. Hvis muligt sænk det skadede sted ned i koldt vand. Hvis kulden opleves behagelig, er der stor risiko for brud. Hvis bruddet er åbent, dæk såret sterilt. Støt brudstedet af uden at flytte på det. Tilkald hjælp. Hvis kulden er ubehagelig, er det sandsynligvis en forstuvning. Efter afkøling, læg en støtteforbinding efter tegning på bilag, og hold ledet mest muligt i ro. Ved tvivl, behandl som brud.