Kæmpe-bjørneklo
Uddrag af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, foto: Ole Larsen

Hvordan ser den ud?
Kæmpe-bjørneklo, der stammer fra Kaukasus, er ikke til at tage fejl af med sin imponerende størrelse og sine lysende hvide skærme. Kæmpe-bjørneklo er i Danmark det mest frygtede landskabsukrudt, da den udkonkurrerer al hjemmehørende vegetation på de invaderede steder.
Kæmpe-bjørneklo er som regel to-årig og bliver det andet år 2-4 m høj, nogle gange endnu højere. I Danmark findes der mange andre store skærmplanter, som kan forveksles med kæmpe-bjørneklo, f.eks. almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo, strand-kvan og angelik. Ingen af disse arter er landskabsukrudt og bør derfor ikke bekæmpes. Det vigtigste kendetegn til at skelne kæmpe-bjørneklo fra de nævnte arter er: Højden (over 2-3 m), den store brede skærm og det mangebladede småsvøb.

Pas på bjørnekloens saft!
Hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Har man fået saften på sig f.eks. i forbindelse med bekæmpelse, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler.
Hvis man får plantesaften på sig, bør man vaske sig hurtigt, helst med sæbe, Undgå sol på stedet. Huden kan behandles med midler, som bruges til insektbid. Lange arbejdshandsker og dækkende tøj er vigtigt, når man bekæmper kæmpe-bjørneklo.

Plantens biologi.
Kæmpe-bjørneklo spredes ved hjælp af frø. En stor plante sætter ca. 50.000 frø og ca. 23% af dem kan spire. Dette betyder, at én plante teoretisk kan blive til ca. 12.000 planter, der tilsammen kan producere 60 millioner frø - på bare 2 år! Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mindst 7-8 år.

Bekæmpelsesmetoder:
Vær opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede planter er på. Har kæmpe-bjørnekloen dannet sin store hvide blomsterskærm, skal denne skæres af stænglen og tages med i affaldssækken. Derved undgår man, at planten når at danne frø.
- Græsning
Græsning er et effektivt middel de steder, hvor det er muligt. Især får er glade for kæmpe-bjørneklo. Heste og kvæg spiser også gerne bjørneklo, men skal sættes til at græsse, inden planterne bliver alt for store.
- Slåning
Kæmpe-bjørneklo kan ikke tåle at blive slået, og de findes derfor aldrig i græsplæner og naturområder, som afgræsses.
- Rodstikning/opgravning
Om foråret graves eller stikkes planterne op. Jo mere rod man får med, desto større er chancen, for at bjørneklo-planten dør. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Husk at skære blomsterskærmen af og fjern den fra arealet til destruktion.
- Andre metoder
At lægge salt ned i hulrummet i den afhuggede stængel, er der ikke særligt gode erfaringer med. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation.