Dansk Vandrelaugs stipolitik
DVLs stipolitik er at øge mulighederne for at færdes i naturen ved at oprette, afmærke og markedsføre nye vandreruter, korte som lange."
Det langsigtede mål med DVLs stiplanlægning er at landet efterhånden dækkes af et sammenhængende net af vandreruter, idet der fortrinsvis arbejdes hen imod en sammenbinding af lokale og regionale vandreruter.
DVL interesserer sig for stier til rekreativ færdsel modsat stier til daglig færdsel, det vil sige til transport til skole, arbejde etc. Ofte kombineres cykel- og vandreruter, men det bør ikke være nogen naturlov. Vandrerne foretrækker og kan nøjes med f.eks. en trampesti langs et hegn, mens cyklisten har en betydelig større aktionsradius end vandreren og kræver en fast stibelægning.
Eksisterende stier bør vedligeholdes og bevares, forsvundne skal evt. genskabes.
DVL er meget betænkelig ved den øgede nedlæggelse af stier. Gamle færdselsårer og stier i det åbne landbrugsland sløjfes, stier skæres over af trafikanlæg, og muligheder for krydsninger af jernbaner nedlægges
Nye stier bør anlægges, hvis det er nødvendigt for at kæde stiforløb sammen, eller man vil åbne for adgangen til et nyt område. De bør følge naturlige ledelinjer i landskabet, f.eks. ved hegn eller diger, så de ikke i sig selv bliver et fremtrædende element.
Afmærkning af vandreruter skal kunne ske overalt, hvor der er adgang ifølge naturbeskyttelsesloven.
DVLs definition af en sti:
"Stier" er en fællesbetegnelse for færdselsarealer, der fortrinsvis er forbeholdt vandrere, cyklister, ryttere og andre "bløde" trafikanter.
En god vandresti bør opfylde så mange af følgende elementer som muligt:
|
• |
En afmærket rute, der så vidt muligt, fjernt fra den motoriserede trafik, leder gennem landskabet ad småveje og trampestier |
|
• |
Give mulighed for både naturiagttagelser og oplevelser af det danske kulturlandskab |
|
• |
Den skal være varieret og gerne føre gennem forskellige landskabstyper, evt. i nærheden af udsigtspunkter. Ture i det åbne land er lige så attraktive som ture i skoven |
|
• |
Tilgængelighed fra støttepunkter eller ved brug af offentlige trafikmidler er væsentlig |
|
• |
Længere vandreruter bør passere overnatningsmuligheder som f.eks. teltpladser og shelters samt information om indkøbsmuligheder, vand mm |
|
• |
Stiforløb skal ikke have en anmassende afmærkning |
|
• |
Mærkerne skal kunne ses - uden at skæmme naturen |
|
• |
Lettilgængelig folder/information om ruten, evt. gennem information på Internettet |
Dansk Vandrelaug er medlem af European Ramblers Association og Fjernvandrevejene E1 og E6 går gennem Danmark.
E1 følger primært Hærvejen ned gennem Jylland og er afmærket med et hvidt Andreaskors på sort bund ca. hver 10. km. DVL har udgivet en folder som dækker strækningen over Djursland.
E6 er mærket med blå-hvide skilte med en vandrer og "Fjernvandrevej E6". DVL har udgivet 7 foldere med 1:50.000 kort samt oplysninger om seværdigheder, overnatningsmuligheder m.v. Hver folder passer nogenlunde til en dagsvandring og dækker E6 over Sjælland.
DVL arbejder på at gøre fjernvandrevejnettet i Danmark komplet.
Dansk Vandrelaugs stiarbejde varetages af foreningens 5 regionale stiudvalg.Opdateret 02-10-08 af DVLs adgangsgruppe.