Horsens Afdeling har eksisteret i 75 år med op-og nedture,
Afdelingen blev stiftet i 1936, nærmere bestemt den 23. november ifølge Horsens Avis. Den var første gang med i Fritidsliv nr. 1, der udkom 25. januar 1937. Landsretssagfører T. Mollerup stod som formand. Det første arrangement i afdelingen var en laugsaften på Ungdomshjemmet den 6. februar kl. 21. Hovedbestyrelsesmedlem K. Weise, Aalborg, talte og der blev vist ”DVL Films”. En kop kaffe kostede 30 øre, men så skulle man også selv have ”Brød” med.
Meget har ændret sig siden dengang, hvor vandrerhjemmene spillede en fremtrædende rolle i landsforeningens liv, og det har også gjort, at årene for Horsens Afd. har været noget turbulente. I december 1977 bragte Fritidsliv en artikel om en ny lokalafdeling, som stiftedes i Horsens den 10. september. Man indledte selvfølgelig med en travetur, den gik rundt om Bygholm Sø. Om aftenen holdt man det stiftende afdelingsmøde, og der blev sunget efter den lille røde DVL-sangbog. Søndag gik man langs Gudenåen forbi DVL’s kanohytte, som på det tidspunkt var lukket.
Seks år senere kan man læse i Fritidsliv, at afdelingen endnu en gang skulle holde stiftende generalforsamling den 6. april 1983 kl. 19.30 i Teatret, Allégade 18 i Horsens.

Så kom dagdriverne
Primus motor i dagdriverne, som blev stiftet for 25 år siden, var Anna Head-Andersen, 81 år.
”Jeg er bidt af en gal støvle – jeg har vandret hele mit liv”, fortæller Anna Head-Andersen. ” Jeg har boet 30 år i England, som jo er et dejligt vandreland. Her var jeg vant til at vandre, så da jeg kom hjem til Danmark igen i 1981, meldte jeg mig ind i Dansk Vandrelaugs Glostrup Afdeling.
I 1986 flyttede jeg til Horsens, og allerede nogle måneder efter startede jeg Dagdriverne her.
Jeg havde været med på et par ture i Dagdriverbanden under Lyngby Afd. og syntes, jeg ville tage den gode idé med mig og starte noget op i Horsens. Det tog selvfølgelig sin tid, før rouletten rullede, for kendskabet til turene hver onsdag skulle lige udbredes. På det tidspunkt kørte afdelingen lidt underdrejet med nogle få ture om året, men samtidig med at Dagdriverne startede, kom bestyrelsen på benene igen, og der blev også gennemført weekendture.”
Anna Head-Andersen blev afdelingsformand og var det indtil 1992, hvor en hjerteoperation gjorde, at hun trak sig både fra bestyrelsen og dagdriverne. I de efterfølgende år lavede hun en vandregruppe under Hjerteforeningen.
Formand for afdelingen blev Ole Nynes, som var flyttet til Horsens i 1971 og året efter var blevet medlem af Dansk Vandrelaug.
”Jeg mener at huske, at afdelingen i en periode før Anna kom til, var et såkaldt depot, som blev bestyret af to DVL-medlemmer, som havde en butik, hvor man kunne løse vandrekort, tegne medlemskab osv.,” fortæller Ole Nynes, hvis hustru Anna var med ved starten af Dagdriverbanden. Ole Nynes selv har været og er aktiv turleder, på det seneste hos Dagdriverne.
”Tidligere havde Dagdriverne kun én leder. Det var Børge Hammer Andresen, som i ca. 15 år havde alle turene, hver onsdag 52 uger om året”, fortæller Ole Nynes. ”I dag er vi jo 10-12 turledere, så det er mere overkommeligt. Og tilslutningen er stor, vi er omkring 50 deltagere hver gang. Og vi vandrer uanset vejret. Forrige vinter gik vi selv juleaftensdag og nytårsaftensdag.”

- og turene til udlandet

I 1995 tog Egon Nowakowski over efter at den tidligere bestyrelse havde gjort et godt forarbejde for at få en fuldtallig bestyrelse. Han er nok afdelingens længst siddende formand. Han gik af sidste år, hvor han blev afløst af Ans Lauritzen.
Egon Nowakowskis første mål var sammen med den nye bestyrelse at skaffe og uddanne flere medarbejdere, herunder afholde egne kurser, og dermed øge antallet af 1-dagsture ud over Dagdrivernes ture. Og det lykkedes, og i dag har afdelingen fået den stabilitet, som den har trængt til.
Det medførte at afdelingen i 1998 afholdt årets vandretræf med 44 deltagere. I Egons formandsperiode er de længere vandringer med overnatninger også kommet til, bl.a. kan nævnes flerdagstur på Gendarmstien, ture til Sydslesvig under Egon Mahnckes ledelse, og derefter Birte og Knud Jensens vandringer med overnatning på Hærvejen. Sidstnævnte er nu afløst af overnatningsture på Øhavsstien.
”Vi ville gerne dele vores glæde over naturens underfundigheder”, fortæller Egon, som sammen med sin kone Rita lavede flerdages ture til fx Mandø, Sort Sol og bæverne i Klosterheden. I 2008 fik parret en idé, som de begge brændte for. De ville lave en vandreferie for Dansk Vandrelaugs medlemmer til Rumænien. Samarbejdspartner blev Schreiber Tours, og sammen fik de i fællesskab skruet en vandreferie sammen, efter at Rita og Egon havde været i landet for at studere vandreforholdene. I efteråret 2009 tog turlederparret til Rumænien med 39 deltagere. Ferien var udsolgt på rekordtid.
Tre gange har de nu været af sted. Turen har gennemgået nogle justeringer, men ”nu er den kørt ind”, som Egon siger, og tilføjer: ”Rumænien har så meget at byde på – et pragtfuldt landskab, en venlig og hjælpsom befolkning og ingen masseturisme. ”
Når man siger Egon, siger man også Rita. De arbejder bedst i fællesskab, og det beskriver Egon på denne måde: ”Jeg tager mig af vandringerne, og Rita sørger for at vi overlever.”
Egon lagde stor vægt på at skaffe flere turledere og klæde dem på  til jobbet. Han har bl.a. stået for udarbejdelsen af en lokal medarbejderhåndbog. Nu har han forladt formandsposten – og overladt en afdeling med gode ture og en sund økonomi til nye kræfter og fortsætter selv som turleder – sammen med Rita.

Trofaste medlemmer
Horsens Afdeling har ca. 160 medlemmer i dag, mange af dem har været med i rigtig mange år. Et par af dem er Gurli Hansen og Torben Pedersen. De har et ganske særligt forhold til landsforeningen, idet de har mødt hinanden på en tur i Dansk Vandrelaug. De var begge alene – og nu har de været gift i 14 år. Torben har været medlem siden 1989 og har i 20 år været kasserer. Han gik af i år. Han er 81 år og turleder i Dagdriverbanden. På grund af de mange turledere, bliver det kun til et par ture, han står for om året. Men så går han til gengæld med på alle de andres ture hver onsdag.
”Sidst var jeg med på en tur til Sydslesvig, og det gik da meget godt”, fortæller Torben. ”Jeg synes, det er sjovt at komme ud i naturen og snakke med dem, man kender.”
Gurli, 78 år, har været aktiv i Dansk Vandrelaug i sin ungdom, da man travede søndagsture og overnattede på høballer, som hun siger. I 1993, da hendes første mand døde, kom hun igen med på Dansk Vandrelaugs ture. For ti år siden måtte hun holde op med at vandre på grund af helbredet.

Oprettet 16.11.11