Den 12. november 1941 mødte 65 håbefulde vandrere op til det stiftende møde i en ny interessekreds i København: Dansk Vandrelaugs Dramatiske Kreds – eller Dramaten, som den snart blev kaldt. Det var under krigen, og de kulturelle tilbud var ikke så mange, som de er i dag. Trods konkurrencen fra dagens rige kulturliv består Dramaten dog endnu, og vi kan i november fejre kredsens 70 års fødselsdag. Det er ikke mange amatørscener, der når den alder. Vi er da heller ikke 65 medlemmer længere, vi er under det halve, og nogle af os er oppe i årene. Men gennem alle årene har vi kunnet spille teater på et ambitiøst amatørniveau samt dyrke vores teaterinteresse på mange andre måder.
Sammenhængen med Dansk Vandrelaug var stærkere dengang end den er nu. I mange år mødtes kredsen til sine ugentlige møder og til prøver på vandrerhjemmet på Bellahøj. Og når stykkerne skulle spilles, riggede vi en scene til i vandrerhjemmets spisesal. Mange gange optrådte medlemmer af Dramaten ved underholdningen på de såkaldte ’laugsaftner’. Og Dramatens ledere var også aktive og kendte medlemmer af Vandrelauget. Det gælder nogle af grundlæggerne som min far Gunnar Hallbäck og hans nære ven Ejner Hartmand, der var landsformand i en periode i 60’erne. Og det gælder Erni Birch Petersen, der var med i Dramatens ledelse og aktiv i Dansk Vandrelaug indtil sin død for ikke så længe siden. Siden har vi måttet frigøre os organisatorisk fra Vandrelauget for at kunne opnå den kommunale støtte, der er nødvendig for et amatørteater. Men vi har holdt fast i arv og gæld, og det er stadig sådan, at man skal være medlem af Dansk Vandrelaug for at være ’rigtig’ medlem af Dramaten.
Efter perioden på vandrerhjemmet fik Dramaten sit faste tilholdssted i Nørrebrohallen, der i begyndelsen af 70’erne blev ombygget fra sporvognsremise til sportshal. Og i en af sidebygningerne, i sporvognsmændenes gamle frokoststue, fik Dramaten lokaler, som vi ombyggede til en lille scene.
En stor del af vores trofaste publikum er medlemmer af de andre af Dansk Vandrelaugs kredse i København, og de husker nok vores hyggelige lokaler og de mange skuespil, kabaret’er og revyer, vi har spiller dér. Næsten 40 år blev det til i Nørrebrohallen, men nu er det slut. Med den nye cykelkile gennem København, der også skal passere Nørrebrohallen, følger en anden udnyttelse af bygningerne, så vi har måttet forlade vores elskede lokaler. Det har været vemodigt og nostalgisk, og i en mørk time kunne man tvivle på, om Dramaten ville overleve. Men takket være en kæmpe velvilje, som vi er meget taknemmelige for, har vi i stedet fået lov at flytte ind i dramasalen på det nye Gefion Gymnasium på Øster Voldgade. Det bliver en spændende ny tid vi går i møde selv for en 70-årig, der har prøvet lidt af hvert. Forhåbentlig kan samlivet med de unge gymnasieelever puste lidt nyt liv i den gamle kreds. I hvert fald glæder vi os til at kunne byde vores trofaste publikum velkommen i de nye omgivelser. En ny sal giver nye muligheder, så livet er stadig fuld af muligheder selv for en gammel dame som Dramaten.

Oprettet 16-11-11