Naturoplevelser af de sjældne, i nogle af Danmarks skønneste områder. Det var hvad en tur til Nordvestjylland i påsken i år bød på. Læs her Nina Rimestads fine iagttagelser fra turen.

Hans kørte bussen, vi var 36 deltagere, Lis Kastrup og Steen Svendsen fra Turudvalget København var turledere for os. Vi havde sol og tørvejr alle dagene. Vi så foråret springe ud i højsommervarme. Jeg vil prøve her at gengive nogle indtryk fra turen.
På udrejsedagen skærtorsdag vandrede vi på Hærvejen ved Dollerup Bakker, Hald sø og Hald Ege. Ad hulveje og gennem slugter, de hvide anemoner kravlede op ad skrænterne under bøgens nye blade. 
Vi overnattede på Mors Vandrerhjem direkte ned til Limfjorden, engelsk græs i tuer, de røde knopper lige akkurat dukket op over jorden. Om aftenen var det her vi sad, mens Lis og Steen serverede kaffe og hjemmebag. Om morgenen lagde Fur et rødt spejlæg og spyttede blommen op over Livø Bredning, en sæl stak sit sorte hoved op af den røde sejlrende og kiggede på med nakken til os inde på land.  

Lyng og klitter
Langfredag gik vi fra Agger til Stenbjerg forbi Flade Sø. Flad det er den og stor nok til at krappe op i bølger. Vi gik mellem lyng og klitter og blomstrende pil, lave og krybende med gule blomster, højere med røde grene, andre med grå og med hvide blomster. Og små søer uden tagrør omkring sig, snart en sjældenhed og lækkert at se. Der var tørt, knastørt, mosen lå sort rundt om pytterne. Lærken sang fra himlen over os, vinden var i øst, vi havde læet mellem klitterne og bagte i lyngen. Aj, aj, aj, vi nød det.
Hugormene gjorde også, unger så vi, de var ganske små og der var mange af dem. Og en strandtudse, en fed grå hun, og en stålorm. Firbenene pilede hen over stien. Reptiler og padder, de koldblodede dyr var ude og varme op som os andre, bræerne kælvede, vinteren knækkede af i flager og smeltede fra vores kinder. De første sommerfugle flagrede omkring os, nældens takvinge og dagpåfugleøje, citronsommerfuglen både den gule han og den hvide hun, og en enkelt aurora strøg såmænd også forbi. Og duften af fyrrenåle i solen. Kun bilerne til og fra A. P. Møllers sommerhuse brød idyllen. Den arme strandtudse, når hun hel ned til søen og lægge sine æg, og når hun hel tilbage på land igen? 
Madpakken indtog vi i klitterne med udsigt til Vesterhavet. Og vi så suler, to suler der dykkede efter fisk derude. De enorme vingefang, vi så dem i kikkerten, de sorte vingespidser og de gule næb. Og en lom så vi, en rødstrubet lom. 
Lørdag gik vi mellem blomstrende kodrivere øverst på Hanklit, fra Salgjerhøj kunne vi se hele Limfjorden. På molermuseet bankede vi med murhamre og ledte efter fossiler, vi fandt ingen, og ingen Hugo, den lille havskildpaddeunge de har inde på museet. Men en enkelt flække stak op fra marken ved siden af, et stenalderredskab. Hvem har haft den i hånden sidst? Og hvornår var det? Og hvad har hun brugt den til?

Strand og klint
Første påskedag sejlede vi med den lille færge over Feggesund og kiggede på fugle ved Vejlerne. Små dunede gæslinger sad og pudsede sig eller blev promeneret i lange kolonner og rendte de gamle om benene. Brushøns og klyder, spover og rødben, fløjtesang, gæssene kaglede, viben mjavede og kastede sig rundt på sine sorte og hvide pander. Vi havde solen i ryggen, den trak fuglene op for næsen af os, vandet var blåt, farverne fantastiske.
Langs Jammerbugten gik vi på stranden op til Bulbjerg, bunker af ral og løse sten på sand, fødder der kværner sig ned, kæmper sig op og videre frem. En vidunderlig tur, Vesterhavet havde lagt sig og blinkede op til os der gik der, de fleste af os damer, seje damer, solen tørrede sveden inden den dryppede, vi snakkede ikke, vi vandrede sammen og ved siden af hinanden. Smilende ansigter og kroppe i lod, vi fandt rytmen sammen og vi nød det, nød hinandens selskab, nød at gå der ved siden af hinanden.
At Bulbjerg skal nås fra stranden, det er rigtigt, den gør sig, den klint. Og riderne gør, vi hørte dem på lang afstand, de må have været i gang med parringen. Kønne små måger og sjove at se. En han havde en fisk med op til konen, hun tog imod, og han blev helt overstadig, ”kiti wæi,” sang han til hende, ”kiti wæi,” svarede hun, og de strøg næb og kinder og halse. Forelskede rider, vi var dybt fascinerede og helt fortabt i dem. Jeg fik en sok, da jeg stod der og gloede op på dem, vandet listede sig til at skvulpe op over mine sko. Latteren var tydelig, jeg så mig over skulderen, han havde trukket sig tilbage, den lille bølge, og gemt sig hos mor.  

Overdrev, bakker og skov
På hjemrejsen mandag standsede vi op ved Rørbæk Sø og vandrede ved Skjern Åens og Gudenåens kilder. Det er her de springer ud, de to kæmper, ud af højderyggen og løber hver sin vej, Gudenåen mod øst ud i Randers Fjord, Skjern Å mod vest i Ringkøbing Fjord. Engkabbelejer, tykke grønne blade og smørgule blomster, afgræssede overdrev og lyngklædte bakker og egebeplantning på tør sandet bund.
Man siger, at egen springer ud 12. maj, herovre er den ligeglad, springer ud når det passer den. Fra kronen kvidrede løvsangeren, taber sit blad og lader det falde i et klangfuldt svæv den lange vej ned til jorden. Sikken en stemme fra så bitte et kræ, af ydre uanselig, gullig og næsten gennemsigtig i lyset, og forståeligt hvorfor den sad, hvor den gjorde, den har farve som egens spæde rakler og blade, jeg tror ligegyldigt hvilken eg den vælger. Og en anden fugl hørte vi, klare triller og kønne omkvæd. Hvem er det, hvem er det, der synger nu? Det er skovpiberen, Svend gav os navnet. Vi tog det til os og blev rigere, nu kender vi den også på både sangen og navnet. 
Frokosten spiste vi under de gamle bade, runde stensætninger lagt med behørig afstand opad skråningerne. Tørre nu, engang fyldt op med borgere og bønder, bedstemødre og bedstefædre, fædre og mødre, og børnene sikkert i det nederste bad, vi kunne høre dem råbe fra det ene kar til det andet, høre dem pjaske og se dråberne glitre. Forårsrengøring, et påskebad, bad på romersk, hvorfor tage sydpå, når vi kan få det her?
Jo, vi nød det, og vi var mætte og glade og varmet igennem til knoglerne, da vi satte os op i bussen og kørte det sidste stykke vej tilbage til København. 
Og vi siger tak til Lis og Steen for en pragtfuld tur.

Opateret 06-09-11