Vandreture   Lange ture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

DVLs lange vandreture

Dansk Vandrelaug indbefatter også lange ture. På denne side har vi samlet ture på 20 km og derover. Der er i princippet ingen øvre grænse for længden af turene. Sværhedsgraden og farten kan også variere meget fra tur til tur. Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte turlederen.

I DVL går vi i samlet flok under ledelse af en turleder. Ruterne er ikke afmærkede - det er turlederen der viser vej, så lad dig overraske.
Vores koncept bygger på at give dig vandreoplevelser og hyggeligt samvær med de andre vandrere, som også brænder for at vandre langt. Vores primære mål er dog ikke at tilbagelægge størst mulig distance på kortest tid. Vi klatrer gerne op på en bakketop eller et fjeld for at nyde udsigten, vandrer igennem en våd og mudret mose for at opleve naturen eller at stoppe op for at høre turlederen fortælle lidt om området.

På en lang vandretur kan man mærke, at man vandrer – også bagefter. Det er vigtigt at være godt rustet til turen for at bevare sit velbefindende fra start til slut. 


Foto: Poul  Sørensen
Tjek bl.a. efter om du har:
• Det rigtige par vandtætte vandresko eller – støvler 
• Gerne flere lag tøj, så du kan regulere varmen
• Vind- og vandtæt ydertøj
• Rygsæk med siddeunderlag, drikkevarer, madpakke og mellemmåltid
• Evt. vabelplaster hvis du har tendens til at få vabler

Dansk Vandrelaug byder også på vandremaratoner hvert år. Fx vandremaratonen fra Hillerød til Lyngby i april, Rudersdal Vandremaratonen nord for København og maratonen i samarbejde med Visitodsherred under Odsherreds VandreFestival, begge i august, samt Mølleå Maratonen i september.

Ønsker du flere oplysninger om turene, kan du kontakte turlederne.
Når datoen nærmer sig, kan du gå ind på afdelingens hjemmeside og se, om der er kommet rettelser til turen. Her er også altid anført, hvad turene koster. 


Opdateret 16.03.2011