Hvornår blev du turleder?
Min første vandretur i Dansk Vandrelaug fandt sted i september 2005, og jeg nød rigtigt at komme ud i naturen. Jeg har altid gået meget, og da jeg så forlod arbejdsmarkedet, var det jo ideelt at komme ud i naturen og gå en guidet tur og samtidig møde mange søde mennesker. I august 2006 var der så én, der valgte at jeg skulle være turleder!

Hvorfor blev du turleder?
Det lå bestemt ikke i kortene, at jeg skulle være turleder. Det var nok lidt af nød jeg sprang til. Vores eneste turleder fik en dårlig fod og måtte aflyse ture. Det var vi meget  kede af. Så var der en, der overtalte mig til at vi skulle melde os, som et team, til turledere, og det blev enden på det. Det har jeg bestemt aldrig fortrudt.

Hvad får du ud af at det?
Jeg lærer mange søde og sjove mennesker at kende, der har samme interesse for at komme ud i naturen som jeg selv har. Jeg får MEGET frisk luft og motion og ikke mindst lærer jeg at færdes i naturen og finde egnede ruter til vores ture, hvilket ofte giver RIGTIG MEGET luft og motion, inden ruten er på plads. Jeg lærer steder at kende som jeg aldrig har hørt om – sommetider ligger de steder faktisk lige uden for døren. Det er skræmmende.

Har du en yndlingsrute?
Jeg syntes ikke lige jeg har en yndlingsrute, men ruter hvor vi kommer til stille skovsøer er nu altid noget særligt. Der er ikke noget som at sidde at nyde madpakken ved en stille skovsø og samtidig betragte livet og naturen omkring den.
Vi har meget vekslende natur her inde i midten af Jylland. Drejer vi til venstre kommer vi til plantagerne med gran og fyrretræer eller de store hedearealer med lyng og kører vi langt nok kommer vi ud til vestkysten. Der har vi også været. Drejer vi til højre kommer vi til løvskovene og søerne ved Silkeborg. Vi drages nok noget af løvskovene, især om foråret, hvor lyset er helt specielt i skovene.

Hvad er din bedste turoplevelse?
Jeg ved ikke om jeg har en oplevelse, som jeg kan kalde min bedste, men jeg har en tur, som jeg aldrig glemmer. For at være helt nøjagtig, var det den 25. oktober 2005. Det var et forskrækkeligt vejr, mildest talt. Vi var ikke så mange, der gik tirsdagsture dengang, ca. 4-5 stykker, så alle ringede og meldte afbud. Det samme gjorde jeg. Det blev vores turleder da lidt ked af, at der ikke kom nogen, så hun overtalte mig til at gå med på turen, for hun havde aftalt med en naturvejleder, at han skulle med på turen. Vi ankom til Jyndevad Skov lidt uden for Herning og begav os ud på turen. Undervejs passerede vi et vandhul, hvor dyrene kom ned for at drikke. Medens vi stod ved vandhullet kom et krondyr ned for at drikke. Sceneriet var som at se sofastykket hjemme hos mine bedsteforældre. Jeg tror, der var 25-30 meter over til det mægtige dyr, og vi tre stod bare og holdt vejret. Da dyret, efter nogen tid, fik øje på os, tog den benene på nakken. Den dag i dag kan jeg stadig se det for mig. Det rædsomme vejr fortsatte hele turen, og vi var våde fra inderst til yderst, på trods af, at vi havde regntøj på. Vi lignede mildest talt 3 druknede mus.
Da jeg kom hjem, steg jeg bare ud af det våde tøj i baggangen, fik et varmt bad og noget tørt tøj på og så forestod der et større oprydningsarbejde af alt det våde tøj. Alt i alt en minderig tur.

Er du noget, du gerne vil som turleder?
Jeg vil håbe på at vores succes med vores tirsdagsture her i Herning vil fortsætte.  Det er altid dejligt, at nogen har lyst til at bakke op omkring det, man selv brænder for. Vi har fået godt gang i turene, og deltagertallet bare stiger og stiger. Første tur i 2009 var der 23 deltagere og det var faktisk rekord, og vi var meget stolte. På årets sidste tur deltog 43, så vi har god grund til at være tilfredse.