”Den bedste måde at opleve naturen – og nationalparkerne - på, er ved at gå, gerne med rygsæk og eventuelt kamera. Jeg er stor tilhænger af vandreruten, også den klassiske, hvor man får talt sammen,” siger Michael Stoltze, biolog, skribent og debattør, og forfatteren bag den første bog om Danmarks nationalparker.

Hvad er målet med din nye bog?
”Den henvender sig til alle  - hele Danmarks befolkning. Jeg vil med bogen gerne være med til at skabe en stolthed over vores natur. Og nationalparkerne er omdrejningspunktet – de er flagskibe i den flåde af naturområder, vi har. Nu kan vi være med internationalt. Vores nationalparker, både eksisterende og kommende, er lige så store og imponerende som andre steder i Europa. Det er en pralebog – en bog, der viser, hvor Danmark er allerflottest.”

Hvad er en nationalpark?
”Nationalparkerne er inernationalt langt det vigtigste instrument til at beskytte naturen med. Nationalpark er egentlig en mærkeligt betegnelse for ordet natur indgår ikke i det. Men det nationale er med. Også selvom vi i Danmark ikke har noget krav om, at staten skal eje jorden, sådan som det er tilfældet i Sverige. Vores nationalpark-model er forskellig fra andre modeller - den ligner mest den engelske.
Det primære er at bevare den natur, der er i parken, og udvikle ny natur. Samtidig er det meningen, at man skal kunne besøge og opleve området. Beskyttelse og benyttelse hører sammen.
At en nationalpark udpeges, betyder også, at der kommer midler til området.  Hidtil har den almindelige opfattelse været, at markedsføring af naturen er et fyord. Men vi skal ikke have berøringsangst over for at gøre naturen til en vare.  Naturen er lige som alt andet i vor tid afhængig af penge. Hvis vi ikke bruger ressourcer på at sikre områder til natur, og det koster penge, får vi en kedelig natur. Det er en investering i velfærd.”

Hvad består nationalparkerne af?
”Den vilde natur er højsædet, men i den danske model er kulturlandskabet  med de blomstrende bakker, engene og hederne også med. Og det ser vi især i Nationalpark Mols Bjerge.  Her er også kulturspor, fx den flotte runddysse Poskær stenhus. Også købstæder, slotte og herregårde indgår i denne nationalpark. Men hovedsigtet er ellers naturbeskyttelse.
Intensivt dyrkede landbrugsområder er også med inden for nationalparkgrænserne nogle steder.  Her er der brug for en stor indsats fremover for at få bedre natur. Jeg så gerne at man kunne vandre og opleve varieret natur i hele landet. Men man må sige, at der er langt mellem naturperlerne inde i landet. Rigtig langt. Derfor mener jeg, at rammerne skal laves om, så det bliver en forretning for landbruget at forvalte naturen. Vi kan lære af englænderne, som er bedre til at arbejde med landskabet.”
I bogen gennemgår du de to nationalparker, der er åbnet, de tre resterende, som er planlagt, men så peger du også på ni andre områder som potentielle nationalparker.
”Det er også en debatbog, og mange synes, at vi burde have flere nationalparker i spil. Fx er det underligt, at nogle af de mest spektakulære områder ikke er med. Møns Klint kunne være et ikon for nationalparkerne med sin vilde og flotte natur. Også Stevns Klint er internationalt kendt for sin geologi. Den vil være et meget stærkt ikon for vores 7500  kilometer lange kyst, som vi gennemgående har været gode til at passe på. Kysterne er vild og magisk natur, og havet gnaver visse steder op til 2 m af landet hvert år. Kysterne er et kolossalt aktiv for Danmark - det er dem, bl.a. vores turister holder allermest af. De overgår den lille havfrue, og der skal noget til.”
Slider en øget færdsel i nationalparkerne ikke på naturen og ødelægger den?
”Gødning, sprøjtning med giftstoffer og dræning er en trussel mod landskabet. Men det er normal færdsel ikke. Alt for få mennesker bruger naturen i bred forstand. Og selvom der kom flere, ville det ikke gøre noget. I de store udenlandske nationalparker ser vi, hvordan turisterne kun kommer i et meget begrænset område, resten ligger øde hen.
Nogle fugle og fuglekolonier skal have fred, men heldigvis har vi regler, der siger at vi kan lukke disse steder permanent eller på visse tidspunkter af året. Men slid har det meste af naturen faktisk bare godt af. Fx kan sommerfugle lide slid og holder gerne til på militærområder med bæltekøretøjer osv. Det giver variation i jordbunden.”

Hvordan får vi flere ud i naturen?
”Vi skal tænke på, at vi skal have det rart i naturen. Vi skal kunne vandre gennem landskaberne, kunne sætte os med en kop kaffe, spille bold og se på fugle, dyr og planter. Det betyder også, at der skal være læ. Vi synes ikke om at være på en mark med brændenælder, hvor der lugter af gylle og der blæser en kold blæst.
Jeg kunne godt tænke mig, at det var et scoretræk at gå tur. Det er det ikke her og nu. Det er umoderne blandt unge. Kongens Have i København er også en slags natur, og her elsker de unge at komme og sætte sig med en kasse bajere og se op i himmelen. Eller de går på stranden. Det handler om at komme ud og være. Nyde de rare steder. Det med at lære, kommer i anden række. Vi skal ikke moralisere.
Jeg vil gerne forbinde kærligheden til naturen med kærligheden mellem mennesker. Det lyder vidtløftigt, men det hænger sammen. Det er netop det, som fx den svenske vise ”Den første gang jeg så dig” handler om. Det første møde, forelskelsen i naturen og i hinanden.”

Nationalparker på vej
Et forslag til Nationalpark Vadehavet – Danmarks tredje nationalpark - er sendt til offentlig høring. Høringen løber frem til september 2010. Nationalparken forventes at blive indviet i det kommende efterår.
Næste nationalpark bliver Nationalpark Skjern Å.

Læs om forfatteren til ”Danmarks Nationalparker” på www.naturogide.dk