Vandreture   Lange ture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

Topografiske kort

På denne web-adresse: http://kort.arealinfo.dk/ findes et topografisk kort, som man selv kan udskrive.

Jeg vil anbefale først at vælge område/region (yderst t.v.) og dernæst trykke på knappen med de tre felter over hinanden. Her vælger man korttype og tema(er), og trykker på OK. Nu kan man flytte rundt og zoome ind og ud. Der er også mulighed for at udskrive og tegne.

Der findes også kort på http://www.eniro.dk, men det er desværre ikke topografiske kort, så det kan være svært at se stierne.

Nyeste topografiske kort findes på http://www.kms.dk og der er flere visningsmuligheder, bl.a. 25 cm gadekort og historiske kort men desværre i et meget lille vindue. 

http://iform.dk/ruteplanner/tegn kan man selv tegne sin rute, og dette kort har den store fordel, at man uden videre kan skifte mellem forskellige kortvisninger: vejkort (Google MAP), fotokort med og uden vejnavne (HYP/SAT) og topografisk (STI). Desværre kan man ikke udskrive, men kun lave en såkaldt ”skærmdump”, som man evt. kan efterbehandle.

http://www.openstreetmap.org/ findes et ”hjemmelavet kort”, dvs. det er lavet af frivillige. I nogle områder findes et hav af detaljer, men der er stor forskel; fx har det stier i kolonihaverne ved Brabrand Sø, mens Møns Klint mangler. Dette kort har den store fordel, at man frit kan bruge det på en web-side eller i en brochure. Man skal bare huske at skrive “Map data © OpenStreetMap contributors, CC-BY-SA” på kortet; så er det gratis.
OpenStreetMap-kortet bruges bl.a. som baggrund for Dansk Cyklistforbunds nye turplanlægningsværktøj, der kan ses på http://www.cyclistic.dk (Denne side virker desværre ikke på ældre browsere.)

http://historiskatlas.dk/ har Syddansk Universitet gang i et projekt med et væld af gamle kort. Alle kortene bliver vist i fuldt skærmformat, og er bemærkelsesværdigt nemme at navigere på.

Kort over statsskovene findes her: http://skovkort.sns.dk/Default_2005_stor.asp. Her er primært oplysninger om træarter og plantningsår, men der kan også være stier, søer, fortidsminder, navne på skovveje etc. Kortene kan udskrives.

Til de nyeste Garmin gps’er kan man for 1500 kr. tilkøbe et topografisk kort,
”Topo Danmark”.

Opdateret 19.09.2011