Ved første forsøg på en flergenerationerstur blev det isglat på alle vandrestier, i andet forsøg silede regnen  ned. Men så skete der noget.

Syv glade børn med bedsteforældre dukkede op i Mølleådalen for at vandre sig til en ny oplevelse. Ved at benytte Frilandsmuseet ”bagfra”, var det muligt at springe og hoppe rundt om en færøsk skvatmølle, dens stigbord og dens fjeldbæk. Stubmøllen fra Læsø kunne uden videre bringe børnene mentalt op i højden, hvor de kunne lære om en mølles enkelte dele.
Dobbeltvandmøllen fra Fyn skulle være vandreturens højdepunkt. Børnene havde rendt rundt oppe ved mølledammen, de havde stavret fra sten til sten i åløbet, de havde spist deres mad. Så de var fysisk og mentalt klar til en ny oplevelse, da møllerne satte møllehjulene i gang. Vandet blev sluppet løs, dansede hen over skovlene, sprang lidt mere fra skovl til skovl og så, så kom det ene hjul i gang, mens vandet glimtede i forårssolen. Og så også det andet. Vi var der, da det skete. Det tager måske 10 sekunder, men man skal være i position, hvis man vil have den helt store oplevelse. Børnene greb og begreb nuet.

Oppe ved den hollandske mølle løb børn og bedstemødre om kap rundt om møllen. Børnene vandt. Ved den bornholmske mølle fra Pedersker havde vi en hel mølle for os selv, så vi kunne repetere begreberne mølledam, stigbord, vandret aksel, skovle, tragt, møllesten, løber og ligger. Ved den skånske skvatmølle vidste alle børn, at det var en mølle af den type, der har lodret aksel. Stubmøllen havde åbent, så her fik vi lært om stokkedrev og kamhjul.

Ungerne havde været optaget af deres oplevelser, men godt alligevel, at Sorgenfri Slotshave var lige ved, så man kunne løbe krudtet af sig. Vi vandrede langs hegnet ind til prinser og prinsesser, og var enige om, at selv kattekonger har ingen adgang. Skrænten i den sydlige ende af slotshaven var udfordrende, selv for godt brugte børn. Ude på Kongevejen kiggede vi på Lyngby nordre Mølle, og der blev det mobile bureau for udstedelse af vandrediplomer etableret. 4,920 km havde børnene gået.

Den venlige omgangstone, der er karakteristisk for vandrerne inden for Dansk Vandrelaug, smittede af på børnene. Jo længere vi vandrede, desto mere fik de mod på at mænge sig med børn fra andre familiegrupper.
I dag snurrede møllehjul og nye ideer lystigt rundt omkring glade børn i forårssolen.