Hvornår blev du turleder?
Jeg startede mit turlederarbejde i 2005. Jeg havde på det tidspunkt ikke været i berøring med Dansk Vandrelaug, før jeg tog kontakt til Ole Bertelsen, formanden for Turudvalget i København. Ole og jeg fandt hurtigt fodslag, ikke mindst fordi Ole er en utrolig behagelig og engageret person. Derfra gik det stærkt. Først nogle ture med en erfaren turleder som mentor og derefter alene ud i hvervet. Til tider får man lidt ekstra kredit for at være ung turleder i DVL, fordi foreningen har en medlemsskare med et højt aldersgennemsnit. I realiteten er det i høj grad de gamle og seje turledere der trækker læsset, så herfra et klap på skulderen til dem. Med det motionsniveau, som den ældre gruppe af befolkningen lægger for dagen, skal DVL ikke være så bekymret tror jeg. Dog mener jeg, at nye turledere, uanset alderstrin, ofte kan komme med nye ideer, som kan variere udvalget af ture og inspirere de erfarne.

Hvorfor blev du turleder?
Jeg har en stor interesse for natur og landskab og en vældig nysgerrighed for at gå på opdagelse i danske og for den sags skyld også sydsvenske naturområder. Derudover er det et mål for mig at viderebringe noget af mit engagement overfor naturen. Jeg har erfaret, at DVL favner meget bredt, når det gælder turdeltagere. Nogle vil de lange og hurtige ture med få stop, og andre kortere ture og gerne flere stop undervejs med indlagte fortællinger. Jeg er glad for, at der er så mange muligheder for at lave forskellige slags ture, og at jeg i hvert fald ikke er blevet bremset i noget initiativ.

Hvad får du ud af det?
Jeg får frisk luft og afløb for min glæde ved at komme ud i det fri. Det er også dejligt at have nogen at dele en god oplevelse med. Endelig føler jeg, at jeg er en del af et godt koncept, hvor mange mennesker kommer ud at gå, både for at se landskaber og natur, og for at følge årstidernes gang, men også for at slå en snak af med andre vandrere. I forhold til andre foreninger kan jeg godt lide, at man som deltager i vores almindelige ture bare møder op, når man har lyst og tid, der er ikke tilmelding. Som kontrast til at gå sammen en flok med den støj, der følger med, kan jeg også godt lide at gå turen igennem alene som forberedelse.

Har du en yndlingsrute?
Nej, egentligt ikke. Jeg har endnu ikke gået en rute mere end to gange. Jeg har gået mange forskellige slags ture, herunder både lange og kortere vandreture, og temature om eksempelvis svampe, fuglestemmer og alverdens træer i København. Jeg har også været med til at introducere såkaldte fyraftensture, som foregår på en hverdag fra kl. 17-19. Første sæson med disse ture var lidt træg med kun få deltagere, men efterhånden kommer der en del deltagere på disse ture, og det er tilfredsstillende at opleve.

Hvad er din bedste turoplevelse?
Jeg synes, det er svært kun at skille én tur ud, men hvis jeg skal, må det blive en vintertur i Hornbæk Plantage. Vi havde det flotteste lys, fik blandt meget andet set gamle fyrre- og egetræer, mange vinterfugle, strand og brusende bølger. Og så var der ikke overraskende mange glade deltagere. Jeg husker også på dette forår på en tur i Vaserne ved Holte, hvor en deltager foreslog en alternativ rute, som vi gik, og som viste sig at være meget flot. Jeg har flere gange oplevet at gå i områder, hvor nogle deltagere har et væsentligt større lokalkendskab end jeg. Det synes jeg bare er fint, og det skal man om muligt udnytte som turleder til at gøre turen bedre.

Er der noget du gerne vil som turleder?
Jeg vil gerne fortsætte med at besøge nye steder, hvor jeg ikke har gået før og gense gamle steder på nye årstider. Så vil jeg gerne være med til at afholde ture i Sverige, som er et fantastisk land, som jeg endnu kun har set en brøkdel af. Endelig vil jeg blive ved med at holde kortere temature, hvor der gøres mange stop, og hvor formidlingen er i fokus. Jeg har også overvejet at lave en tur uden rute og endestation. En kaotisk udgave af en vandretur, som udfordrer vores almindelige trang til planlægning og kontrol. Om det bliver til noget, må tiden vise.