Vandreture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   DVL-butik   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

Stevns

Familietur til Stevns
Fredag, 15/10-mandag, 18/10 2010

Foto: Cees van Roeden, VisitDenmark


Oplev de naturskønne områder ved Stevns Klint og i Bøgeskoven sammen med børn eller børnebørn, kommer du alene, er du også meget velkommen.
Vi har tilrettelagt turene således, at der er mulighed for at vælge henholdsvis 9-10 km eller 20 km vandringer. Skønt fokus er på vandring, veksler vi mellem fysiske, kulturelle og sociale aktiviteter, så der er noget for både børn og voksne og enhver smag. Vi udforsker naturen på klinten, finder og bestemmer fossiler, nyder den skønne strandskov og oplever Stevnsfortet og Højerup gammel kirke og slapper af med god mad og hygge.
Vores udgangspunkt er Stevns Naturcenter, der ligger helt ude på klinten, med en fantastisk udsigt over Østersøen. Centret er funktionelt indrettet med masser af plads ude såvel som inde, og vi bliver indkvarteret i sovesale med køjesenge.
Weekenden starter fredag den 15/10 kl. 20.00 med lidt godt til maven og slutter mandag 18/10 kl. 14.00. Der er mulighed for indkvartering fredag fra kl. 17.00. Aftensmaden vil være for egen regning.
Du skal medbringe: Weekend-oppakning inklusiv sovepose, lagen og håndklæde samt tøj til årstid og vejr.

Priser: 1098 kr. pr. voksen og 698 kr. pr. barn.
Prisen dækker: Entré udgifter, 3 overnatninger, 3 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad og mellemmåltider. Drikkevarer er for egen regning. Prisen er beregnet på brug af privatbiler til transport, er der ikke biler nok, må mindre beløb til bus påregnes.

Tilmelding efter først til mølle princippet fra 1/7og senest 10/9 2010 til merethesvahn@googlemail.com  eller på tlf. 51 58 89 06 mellem kl. 18.00 og 21.00 eller på sms til samme nr. Tilmelding er først gældende ved indbetaling.

For yderligere information se www.dvl-roskilde.dk og www.dvl-vestsj.dk under familieweekend Stevns, hvor arrangementet løbende opdateres.

Turledere: Vagn Johansen, Jette Nørby Petersen & Merethe Svahn Hansen, Vestsjælland og Roskilde afdelinger.

Opdateret 21-04-10