Det sociale engagement har været omdrejningspunktet i hele Oda og Børge Andersens liv.

Først i arbejdslivet, hvor hun har været pædagog i en døgninstitution, og han har været formand i kommunen. I dag som pensionister, hvor de bruger en stor del af deres liv på Dansk Vandrelaug. Dette enestående engagement er netop blevet hædret med Dansk Vandrelaugs Turlederpris 2008.
Hver anden tirsdag året rundt, lige med undtagelse af juli, er Oda og Børge med på Esbjerg Afdelings tirsdagsture. Men netop som de blev kåret som vindere af turlederprisen, var de ikke hjemme.

”Jeg åbnede først mailen med budskabet lørdag, dagen før overrækkelsen”, fortæller Oda. ”Vi var netop kommet hjem fra fem ugers ferie i Indonesien. Hongkong, Borneo, Java og Bali. Det var anden gang, vi var derude, og absolut ikke sidste gang. Det var fantastisk, og vi nød den tætte kontakt til befolkningen, som man får, når man rejser med rygsæk og på egen hånd. Kontakten er gensidig, for alle vil gerne hjælpe sådan et ældre, gråhåret par som os. Og vi hjælper til gengæld befolkningen med tøj, lærebøger, regnemaskiner, farvelader, tuscher og penge, som vi bringer med. Vi har fået mange gode bekendte derude og er blevet inddraget i deres liv.”
Hvor har Oda og Børge fået dette overskud til at gøre noget for andre fra?

”Vi var enige om begge to at gå på efterløn som 60-årige, først Børge, så jeg”, fortæller Oda. ”Og derefter solgte vi vores hus i Esbjerg og flyttede til vores sommerhus i Nørre Nebel. Man får et gevaldigt overskud ved at frigøre sig på den måde.”
Hvert år i oktober planlægger Oda og Børge årets tirsdagsture, og turlederne – der er 35 i alt i Esbjerg Afd. – byder ind med turønsker og så uddelegerer de. ”De fleste har deres egne enemærker, som de kan lide at vise frem, f.eks. er vi så heldige at have turledere med sommerhuse på henholdsvis Rømø, Fanø og Blåvand. Og vi har lige fået et nyt turlederpar i Tjæreborg – det er rart med nye input.

Det er nemt, når vi har så mange gode turledere, men det er også vigtigt for at os at vise, at vi tør tro på dem. Alle skal frem, og turene fordeles ligeligt. Jeg husker på de gode ture, og opfordrer ofte nogen til at gentage dem.”
Oda og Børge lægger vægt på traditionerne i afdelingen. Nogle ture går igen, fx den smukke tur til Kragelund Bæk i januar-februar. Så er der medlemsmøderne med foredrag, den årlige ø-pinsetur, grillaftenen i Østskoven og juleafslutningen. Oda lægger gerne en madplan på ti minutter sammen med de andre medansvarlige, og hun og Børge holder sig ikke tilbage fra at lave mad til mange og have med. På tirsdagsturene bydes hver gang på en kryddersnaps, som Børge har stået for. Man har selv glas med og betaler 25 kr. om året.

At mange er glade for at afdelingens ture, vidner deltagerantallet om. På fire år er det fordoblet, ofte er der over 70, sidste gang 88 med på tirsdagsturene. ”Der er virkelig gang i dem fra 60 år og op”, fortæller Oda. ”Vi  har også mange, som har vandringen med DVL som et mål for at blive raske. De er måske opereret i hofter og knæ eller har været kræftsyge. Andre føler sig måske alene efter skilsmisse, dødsfald eller ved at børnene bor langt hjemmefra. Der skal være grobund for andet end bare det at mødes. Kommer der gæster med, spotter jeg dem, og husker deres navne til næste gang. Jeg er den, der går bagest og sørger for at alle kommer med, og Børge går forrest med vores hund Pyt.

Hvordan det hele startede? Vi boede i Esbjerg, som er en parcelhusby med en masse grønne områder. Netop de områder, hvor vi selv gik ture, ville vi gerne vise andre. Og så havde vi været på vandreferier før, da vi så en annonce for Dansk Vandrelaug , som skulle holde generalforsamling. Så mødte vi op – og meldte os. Det er 9 år siden. Vandringen er et godt alternativ til dem der ikke har lyst eller midler til at spille golf, når de bliver ældre.