Vandreture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   DVL-butik   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

Italien

Valmalenco - en tur til de Italienske alper
Oplevelse og naturvandringer med udsyn til de store bjerge og gletschere

Lørdag, 21/8– lørdag, 28/8 2010
Valmalenco_B1 - foto: Erik Kragh

Nord for Milano og Sondrio finder vi i ca. 1600 meters højde Valmalencodalen med den lille by Chiesa, der i denne uge er vores base og udgangspunkt. Tre store bjergmassiver, der når op til ca. 4000 meters højde dominerer udsynet fra dalen med deres vildsomhed, sne og gletschere. Vi finder i området oprindelig italiensk alpeidyl, gamle stenhuse, gamle sætere og spor af ældgammel stenindustri, hvor der stadig laves fedtstensgryder og tagsten i de lokale stenbrud. Geologien er nærværende, svampene talrige og skov, storslåede åbne vidder og floder, brusende vand samt højalpine søer giver afvekslende vandreoplevelser i en enestående, flot og markant natur.

Overnatning: Du får byens bedste hotel og halvpension med udsøgt italiensk mad og mulighed for at købe typisk lokal frokost på hytter undervejs.
8 dages oplevelser med aktive vandreture der har sværhedsgrad 3 - 4 (fra det lette til det noget mere krævende, idet den daglige højdeforskel er ca. 800 meter på til dels stenede stier. Vi regner med lunt klima til shorts, T-shirt og dagstursæk. Lokal transport med busser og kabinelift. Min. 12 og max. 25 deltagere, der forudsættes at være i god fysisk form.

Program: Flyrejse, lokal transport og yderligere oplysninger om vandringerne, praktiske forhold og tilmelding fremgår af turens program, der kan ses her. Programmet kan evt. også rekvireres gennem Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1175 København K.

Tilmelding: Kun hos turlederen kan du melde dig til turen.
Tilmeldingskupon kan downloades her.

Deltagerpris: 8.900 kr.

Turen arrangeres i et samarbejde mellem DVL, Turudvalget i København, og Ruby Rejser, hvis lokale vandreleder også deltager på turene. Der arrangeres formøde og billedmøde efter turen.

Turleder: Erik Kragh, tlf. 6199 9405 (ikke telefonsvarer – men evt. sms).
E-mail: erik.kragh@webspeed.dk.

Opdateret 19-03-10