Så fik jeg endnu en stump fjernvandrevej med i samlingen. Jeg samler nemlig på oplevelser langs de europæiske fjernvandreveje.
Denne gang gjaldt det den nyeste del af E9. Den har jeg tidligere prøvet i Flandern, i Glückstadt og ved Rostock. I 1995 blev 9 etaper i Estland indviet, og det var turen syd for Tallinn ved Laulasmaa jeg fik mulighed for at teste.

E9 er en ”kystvej” og på en stille solrig forårsdag var det en flot oplevelse at vandre langs kysten, se ud over det blanke vand og i baglandet kunne iagttage blandingen af nye og gamle bygninger.
Der er ikke mange overnatningsmuligheder langs ruten, og overnatning uden for campingpladser kan endnu ikke anbefales vestlige turister. Men, med en kombination af taxakørsel og lokale kontakter, er det muligt af få en flot og anderledes oplevelse i et af de nye ”nordiske” lande.

Den estiske vandreorganisation er en paraplyorganisation med 10-12 medlemsorganisationer, der hver på sin måde vandrer, klatrer eller på anden vis færdes i naturen. Flere af medlemmerne laver ture på nøjagtig samme måde som DVL og det var en af disse jeg var med på.

På en eftermiddags vandring nåede vi forbi et meget smukt frilandsmuseum, en ny marina, et lille og meget gammelt fiskeleje, et nedlagt fyrtårn og et skippermuseum. Vi gik snart i vandkanten og snart på høje skrænter.

På en bro over en af Estlands få floder fandt vi pludselig fæstet flere hundrede hængelåse. Ifølge esterne var det de lokale brudepar som på den måde viste de var blevet forenet. Der var dato og navne på låsene – enkelte havde fået små hængelåse hæftet på senere, når familien blev forøget. Nyeste lås vi kunne finde var fra december 2005 – en ny baby.