Egentlig var der ikke fra starten programsat noget denne dag, men der var mange i selskabet som gav udtryk for at de gerne ville til Verdens Ende = FinisTerra. Derfor undersøgte turlederne om vi kunne leje bussen til at køre os derover. Det viste sig at være muligt og da vi skulle melde os til, ville alle gerne med.
Vi startede derfor tidligt på formiddagen og kørte direkte ud til Atlanterhavs-kysten ved byen Noia og videre langs kysten til feriebyen Muros.
Der var en flot udsigt ud over vandet. Vi så hvordan fiskebådene lå ved små pontonner ude i bugten.
Efter en pause i Muros fortsatte vi videre til FinisTerra (eller Fisterra som det hedder i Galicien). På turen så vi mange skovarealer, som var blevet brændt af for nyligt. Nogle steder kunne man stadig fornemme røglugten.
Men endelig nåede vi til verdens ende. Det var diset vejr, men det klarede ret hurtigt op mens vi var derude. Vi hørte de kraftige tågehorn, som blæste ca. hvert andet minut for at advare skibene. De var så kraftige at vi fik ondt i ørerne, hvis vi stod for tæt på dem når de tudede.
Vi startede med at lave et gruppebillede foran fyrtårnet.
Så gik vi lidt rundt og så på området, hvor pilgrimmene gennem årene har brændt noget af deres tøj og vandrestave, som symbol på at ny startede de på et rent blad i deres liv.
Inden vi kørte tilbage, ville vi lige sige tak til vores chauffør på turen, Edoardo, for god og sikker kørsel og meget fin service. Vi lavede en lille indsamling og lavede endnu et gruppebillede.
På hjemturen tog vi ud på den anden side af Santiago, til det sted hvor pilgrimmene første gang kunne se Katedralen i Santiago. Stedet hedder Monte do Gozo. Bjerget kaldes også Glædens Bjerg og man skal egentlig gå med bare fødder derop, men det havde vi nu ikke lyst til.
Den sidste aften i Santiago blev vi inviteret til middag på en restaurant nær Katedralen. Gislev var vært ved denne lækre middag. Vi talte flere gange på turen om at spaniolerne og italienerne var meget højjtrystede, når de var sammen, men denne aften tror jeg det var spaniolerne, som ikke fik ørenlyd.
Efter middagen var det sent, men vi gik alligevel lige en runde i byen. Der var stadig gang i den mange steder. På pladsen ved katedralen spillede nogle lokale musikstuderende galisisk musik. Der var en rigtig dejlig stemning.
På vejen tilbage til hotellet så nogle af os den tavse munk (hvis han findes). Det var skyggen fra en af lamperne ved katedralen som dannede skyggen (se i hjørnet):
