Vandreture   Lange ture   Fritidsliv   Kurser   DVL   Afdelinger   Medlemsservice   Fotogalleri   Kontakt   Links  

      

Pilgrimsturen - dag 2

Søndag, den 20. august

Vi startede dagens vandretur allerede kl. 8, og gik direkte fra hotellet til Pilgrimsruten, som faktisk kun lå nogle få 100 meter fra hotellet. Pamplona er jo også kendt for byen med tyrene, som bliver sluppet løs i nogle bestemte gader een gang om året, og det var heldigvis ca. 14 dage før vi var der.
Ikke langt fra hotellet ligger også det gamle refugie, som desværre er blever lukket og afløst af et nyere. Både "lille" Gerda og Kirsten Rasmussen havde overnattet her på en tidligere pilgrimsrejse, og bestyrinden var et utroligt dejligt menneske, så det var lidt ærgerligt at det blev lukket.

Vi fortsatte af de stille gader (tidligt søndag morgen) ud mod vest og Caminoen (= Pilgrimsstien) gik mere og mere opad.

På et tidspunkt kom vi til bjergryggen Sierra del Perdón med de mange vindmøller, og med et spændende jern-kunstværk.
Herefter fortsatte Caminoen nedad på lidt store runde sten. Her skulle vi være lidt forsigtige for ikke at snuble.

Men nedenfor bakken i Uterga lå belønningen. En bar med både mad og kold øl. Herligt. Og her kunne vi få stemplet vore pilgrimspas.
Bussen holdt klar i Uterga og kørte os til den gamle by Puente la Reina, hvor vi gik rundt en halv times tid og så refugiet og den gamle bro fra 1100-tallet.
Herefter fortsatte bussen til Logrona, hvor vi skulle overnatte på hotel Zenith. Da det var søndag var der desværre ingen mulighed for at spise på hotellet, så vi måtte ind til Logrono og spise. Da vi boede lidt undefor byen kørte bussen os derind, og så fandt vi selv ud af at komme tilbage til hotellet.