Søren: 21.06.09: Jeg vil gerne finde vandreledsager i uge 29 eller 30. Jeg har planer om at vandre i sverige, området er ikke fastlagt. Jeg er på dette tidspunkt i skåne nærmere,- Bromølla. Mine forestillinger er overnatning i det fri og sp primitivt som muligt. Gerne udfordrende. Jeg er en 19 årig seriøs og oplevelsessøgende.
Anni Nørgaard Madsen, 29.05.09: Jeg har den der drøm om at vandre på caminoen sammen med min mand. Min mand hader at gå med rygsæk - er der nogen, der har erfaring med letvægtstrækvogne i stedet for rygsæk???
Inger Friis, medlem 102621, 13.05.09: Jeg skal til Italien og vandre på Via Francigena sidst i maj ca. 120 km mod Rom. Jeg synes det er svært at finde beskrivelser af ruten og ofr at være lidt forberedt ville jeg gerne vide, om der er nogen hos DVL, der kender til materiale om ruten. Vh. Inger
Anna-Kathrine Hauborg, Sekretariatsleder 20.03.09: Med hensyn til dette at vandre i øde områder eller ad ikke så befærdede stier vil jeg anbefale, at I kontakter den svenske turistforening enten på www.svenskaturistforeningen.se eller via mail info@stfturist.se, da de har et lokalkendskab til området, herunder stigninger i terrænet (varieret terræn). De vil sikkert også kunne være behjælpelige med gode råd i form af en huskeliste eller lign. Men vi kunne foreslå Skåneleden, Hallandsleden eller Romeleåsen. I vores butik her på Kultorvet forhandler vi informationsmateriale til alle de nævnte ruter. Til orientering er der eksempelvis på kortmaterialet til Skåneleden angivet overnatningsmuligheder.
Med venlig hilsen
Anna-Kathrine Hauborg Sekretariatsleder
Christine Sønderris Frederiksen: 02.03.2009 Kommentar: Tillæg til tidligere indlæg, Vi har fundet ud af, at vi gerne vil vandre på ruten fra ås til ås. Da vi skal optage en lille film, er vi ret afhængig af at kunne oplade batterier til vores kamera. Er der nogen, der kendder mulighederne for adgang til elektricitet på ruten? Vh. Christine
Christine Sønderris Frederiksen: 24.02.2009 Kommentar: Vi er to på 27 som har planer om en vandretur i Sverige i ti dage. Vi har ingen direkte erfaring med vandring. Men vi ønsker at vandre steder hvor vi ikke møder så mange (dog gerne med nogle byer på vejen), vi vil gerne sove i telt og vi ønsker varieret terræn. ALLE råd og erfaringer modtages gerne... lige fra "husk det" til "den her rute er god" og "læs den her bog". Håber nogen kan hjælpe... Vh. Merete og Christine
Kære Ruth og Aase.
Tak for jeres indlæg. Dejligt at læse I er glade medlemmer. Kontingentsatserne er altid genstand for meget diskussion. Der er mange hensyn at tage, når kontingenttyperne og beløbsstørrelserne på disse skal fastsættes.
Jeres undren over den lille forskel på enlige og par - vi kalder det familie - kan jeg godt forstå.
Kontingentsatser 2009
Kontingentgruppe Kr. Barn, 0-17 år 60 Voksen, 18-64 år 340 Senior, 65 år 235 Seniorfamilie, 350 Familie 470 Institution 525
Som man kan se, er der kun 130 kr. i forskel på voksen og familie kontingentet ( som I kalder enlig og par). Den tungest vejende argument herfor, er at vi gerne vil sikre flest mulige familier har råd til at deltage.
Der er også stor forskel på seniormedlemskabet, både som enlig og familie i forhold til alm. voksen. Igen er hensynet til seniorer med en lille økonomi det tungest vejende argument for dette forhold. Du kan derfor se en rubrik på dit indbetalingskort, hvor der står "gave". Der er vores håb, at velstillede seniorer vil hjælpe med at udligne denne forskel, ved frivilligt at indbetale et ekstra beløb.
Vores kontingenter fra vores ca. 7000 medlemmer, dækker ikke vores driftsudgifter til sekretariatet og alle vores mange aktiviteter. Friluftsrådet giver os i dag et milliontilskud til vores driftsudgifter, og uden dem kunne vi ikke eksistere, som vi gør i dag. Ikke engang med dette store tilskud har vi et stabilt driftsoverskud.
Det er derfor nødvendigt, vi finder andre indtægtsmuligheder end kontingenterne, og derfor vil I også kunne læse i Fritidsliv 1, 2008, om de mange nye tiltag i gang i retning mod sikring af en økonomisk balance, vi har taget. Bl.a. vil vi prøve at lave events med deltagerbetaling, som vi kender det fra Ecco Walkathon, Ladywalk og mange andre dagseventer.
Vi har naturligvis også drøftet kontingentstørrelserne, og er landet på de aktuelle satser for 2009. Vi vil fremover pristalregulere satserne hvert år.
Jeg håber det er et tilfredsstillende svar på jeres undren.
Mange hilsner Mette Fabel Landsformand Dansk Vandrelaug.
Ruth Marek og Aase Simonsen: 06.02.2009 Kommentar: Vi er to singler, som er meget glade for at være med i DVL, da vi her har mulighed for at møde andre enlige. Vi undrer os dog meget over, at der skal være så stor forskel på kontingentet for par og enlige. Kontingentet er i orden, men vi synes, der er en forkert signalværdi i en så stor forskel. Vi tror, DVL vil kunne tiltrække flere enlige, hvis foreningen gjorde forskellen mere rimelig. Tak for mange gode ture.
Ole Nielsen: 15.11.2008 Kommentar: Jeg mener, at efterlønnere også skal have nedsat kontingent, da vi ikke har så meget om måneden.
Svar til Inge-Lise: Jeg har tilbragt en uge i Galicien på vandreferie i foråret 2007. Med udgangspunkt i La Coruna og en lejet bil var der mange muligheder for vandring i det smukke område langs Dødens Kyst. Jeg brugte Lonely Planets ”Walking in Spain” som indeholder adskillige ture i dette område. Her kan man også læse om offentlig transport i området mm. Du kan også bruge den spanske vandreorganisation ( www.fedme.es ). Deres afdeling i Galicien har afmærket og beskrevet både lange og kortere ture i området. Via dette link www.turgalicia.es/sit/form_busqueda.asp?ctre=32111&cidi=I&menu=7&subMenu_1=4 kan man finde mange af de lokale vandreruter og andre nyttige informationer. Kan du ikke læse spansk kan man evt. bruge oversættermaskinen Babelfish ( http://dk.babelfish.yahoo.com/?fr=avbbf-dk) og få en brugbar oversættelse til f. eks engelsk.
God fornøjelse Lis Nielsen
Inge-Lise Paulsen: 16.06.2008 Er der nogen, som har forslag til vadreture/områder i Galicien (Nordspanien), langs kysten (Ddens Kyst) og også gerne længere ind ei landet? IKKE caminoen! Rutelængde ca. 15-25 km om dagen. Vi er to personer, som gerne vil vandre i en uge uden oppakning ud fra et eller to overnatningssteder. Turen bliver i foråret 2009.
Mikkel Skov: 26.05.2008 Vi er en gruppe venner der gerne vil ud på en vandretur i Sverige. Vi kunne dog godt bruge lidt hjælp til at planlægge en rute.
Turen som vi ønsker den (hvis muligt): -Omkring 5 dage -Gå mellem 15-20km om dagen -Kano (sejle fra A-B) en af dagene -Ikke for meget trafikkeret vej -Campingplads 2 hver anden dag (telt de andre dage) - evt. links til pladserne for priser osv.
Er der nogen her der kan hjælpe os? Hvor kan vi evt. ellers spørge?
Elly Hvarregaard; 24.04.08 Kommentar: Rejsefælle søges.Jeg søger en m/k der er interesseret i en vandretur i Irland i uge 30. Evt.med rejsebureau. Max. ca. 15 km. pr.dag. Jeg er 42 år og vant til at vandre.
Rosa Grevsen: 29.01.08 Kommentar: I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med en sød dame på hovedkontoret vil jeg igen i år bede om at man som førtidspensionist må slippe med at betale 225,- kr. som alle andre pensionister og ikke næsten betale for to med de 325,- kr. som blir opkrævet nu (to pensionister 335,-). Jeg har ikke kendskab til at dette problem eksisterer i andre sammenhænge, hvor det normalt hedder: Pensionister og førtidspensionister i stedet for som her: Senior, 65 år eller over. Håber på en forståelse for og ændring af kontingentsatsen for en førtidspensionist på de kommende afd.møder. På forhånd tak.
Svar til Thomas M. Først vil jeg anbefale dig at anskaffe bogen "Overnatning i det fri" som du kan se på vores hjemmeside under DVL-butik - bøger og foldere. Her kan du finde de primitive overnatnings-pladser. Herudover vil jeg anbefale "Vandreruter i Danmark" som giver et godt overblik vandreturs-foldere i hele landet.Af spændende ruter i Jylland, hvor I kan vandre 4-5 dage kender bedst dem i mit eget område i øst-jylland. Jeg vil anbefale Molsruten, som er en nyåbnet vandrerute fra Grenå til Århus. Den er beskrevet i detailler på vores hjemmeside. På ruten er der flere overnatningsmuligheder, men prøv selv at se dem på nettet. Fra Århus er der forbindelse videre til Silkeborg via Ry. I Silkeborg kan du komme på den gamle hærvej, som går helt til Slesvig. I år bliver der åbnet nogle herberger på ruten i gå-afstand. Men hvornår der er klar er jeg ikke helt klar over. DVL og Vagabond-tours har arrangeret en fælles tur i september på Hærvejen, hvor de overnatter i disse herberger. Ved Haderslev er der Dammen, Hindemade og Pamhule skov, også med mulighed for overnatning i shelter (en meget lækker plads ved Bergs plads). Længere sydpå er der gode vandremuligheder i skovene omkring Aabenraa. Her er der et udmærket vandrehjem. Jeg har ikke kendskab til de primitive pladser i dette område. Og endelig har vi længst mod syd Gendarmstien, som strækker sig fra Frøslev i vest til Sydals i øst, med flere campingpladser undervejs. Her findes udmærkede foldere som det gamle Sønderjyllands Amt har lavet, og jeg vil tro vi stadig kan skaffe dem. Ruten er ca. 75 km og utrolig smuk. De kunne f.eks. prøve at sejle med børnene til Okseøerne i Sønderhav. Håber I kan bruge nogle af mine ideer - god tur Henning Jensen, Kolding afd.
Thomas M. - 28.05.2007 Vi har to mindre børn (3 + 6 år) og vil gerne tage dem med på en vandretur på 4-5 dage i et terræn, som er fremkommeligt med klapvogn/trækvogn. Det skal helst være i Jylland, og pga. de små ben er max. dagdistance ca. 15 km. Overnatning må gerne være i shelters, primitive lejrpladser el. lign. - evt. suppleret med campingpladser. Er der nogen, der har et forslag til sådan en rute - udover Naturstien Horsens - Silkeborg, som vi prøvede sidste år? På forhånd tak!
Anders Laursen - 22.05.2007 Vi skal til Azerbaidjan, Armenien og Georgien denne sommer, og det er jo et område, der byder på gode muligheder for bjergvandring, men det er samtidig lidt svært at finde præcis information om de enkelte områder.
Mit spørgsmål er nu, om der er medlemmer af DVL, der kender området?
Lissy Larsen - 09.03.2007 Kommentar: Jeg har gjort mig mange tanker om vandring. Kan man som 63 årig pensionist godt tage på vandring i de norske fjelde. For 5 år siden var min mand og jeg på Hardanger vidda på en skøn 5 dages tur. Det var lidt hårdt, fordi vi ikke havde fået trænet så meget. Hvad er din mening?
Webmaster - 09.03.2007 Kommentar: Dette er starten på en simpel udgave af Dansk Vandrelaugs debat forum. Webmaster håber, at der vil komme en god fredsommelig debat her på siden.